søndag den 5. november 2017

Kærlighed for en rolle?

Kærlighed for en rolle?

Mille Vinter 8.c Pilehaveskolen


Vi havde stået i køen i et stykke tid, begge med spændte maver og øvede stemmen på få citater fra nettet som havde spændende og seriøse udtaler. Nogen i køen havde stået og lavet
dramatiske bevægelser med deres krop, vi stod bare der nummer 66 eller noget lignede i køen og øvede os på stemmerne. Lauren øvede sig på forskellige linjer fra både blandede serier og film, nogle steder så hun på mig med seriøse og smilende øjne, hun skubbede til mig: ”Spændt?” ”
Helt vildt, hvordan kan man ikke være det?” Hun smilede og kiggede på mig, ”Jeg håber virkelig at vi får rollerne, vi har øvet i sådan lang tid, siden at stykket kom hertil. Jeg er glad for at du vil være med.” Jeg kiggede væk og imod gaden, hvis Matt ikke havde fortalt at ”Black Roses” havde audition til et teaterstykke ville dette aldrig have været sket, han vidste jo at jeg var vild med hende. ”
Ja ja vi er bedste venner, men du behøvede ikke at melde os til audition til det her!” ”Haha 
hvorfor ikke?” ”Fordi der er en kyssescene i!” ”Og hvis jeg ikke får rollen...” ”Easy! Jeg ved du 
får den, du er den bedste skuespiller jeg længe har set.” 

”Matt for pokker, hvorfor skulle du lige fortælle Lauren at der var en audition, jeg har bare at få rollen så.” Jeg tænkte på Matt og vores samtale fra tidligere, det var typisk ham at gøre sådan, mere eller mindre jeg skulle få den rolle. Lauren lagde hovedet på skrå. ”Hvad er der? Du ser virkelig nervøs ud.” Hendes ord gav mig et sæt og jeg fik en følelse igennem kroppen, ”Åh æh jeg tænker bare for meget, det er alt.” Hun smilede og svingede det sorte hår bag hendes øre. ”Du skal nok klare den, selvfølgelig kan du spille Damiens karakter, bare tage det roligt og tænk på 
noget der gør dig rolig. Måske filmen.” Hun lagde en finger på panden og sukkede. 

Det var som om hun fuldstændig havde glemt hvad der rent faktisk skulle ske i filmen, en helt 
normal pige bliver forelsket i skolens emo og han er også forelsket i hende. Han er med i et band 
hun er absolut helt vild med, hun er hemmelig trommeslager og håber han vil lægge mærke til 
hende. En dag følges de hjem til ham, de snakker og fortæller hinanden ting og sager uden at 
fortælle om deres følelser. Senere hen hænger de mere ud sammen og en af dagene kysser han 
hende og fortæller hende hvad han føler. En virkelig god film ifølge de fleste, selvfølgelig var jeg 
enig med dem. 

Vi var kommet indenfor og der var ikke så mange tilbage, vi satte os ned og vi fik vores nummer. 
Snakken havde hurtigt spredt sig omkring og vi kunne allerede mærke spændingen stige mere og 
mere, jeg opdagede at Lauren hele tiden kiggede på mig og jeg fulgte hendes øjne. ”Hvorfor kigger 
du sådan? Ser jeg underlig ud?” Hun klappede min skulder og smilede, ”Du ser godt ud 
Louis, du ligner ham ret meget.” Jeg lagde armen omkring hende og smilede, ”I lige måde, du ligner hende også meget.” Mit hjerte bankede hurtigere end nogensinde, hvad filen havde jeg gang i! Jeg kiggede hurtigt på hende; hendes grønne øjne skinnede og smilede og hendes kinder var røde af rødmen fra mine ord. Da jeg skulle til at åbne munden råbte en mand hendes navn op: ”Lauren Rabbitz din tur!” Hun rejste sig og gik imod døren, ”Ønsk mig held og lykke.” Smilede hun og lukkede døren bag sig. Jeg lænede mig tilbage imod sofaen og kiggede op i loftet, mit hoved drejede med tanker og mit sind fandt frem til sangen fra filmen, jeg blev afbrudt af prik på låret af Lauren. ”Det er en god sang du nynner.” Sagde hun grinende, jeg rettede mig op og kløede håret, ”H-hey Lauren hvordan gik det?” Jeg var spændt og kunne ikke styre mine ord, jeg havde en god fornemmelse, hun smilede og satte sig ved hans side. ”De sagde jeg var god, jeg spillede hende godt ogat jeg lignede hende meget.” ”Hvad var det jeg sagde! Selvfølgelig var du god.” Sagde jeg og krammede hende, hun rev sig løs og grinede, ”Hallo, hallo du ved godt det er din tur ikke?” Sagde hun med rettet ryg og korslagte arme, jeg rejste mig og gav en tommeltot i vejret. Hun smilede og vinkede til ham imens han gik ind: Der sad fire personer foran ham med computere og lister med navne. ”Hej Louis, er du nervøs?” Spurgte en mand med et smil, jeg fik et sjovt ansigt og nikkede, ”Du ligner også virkelig Damien må jeg sige, må vi se hvad du har?” ”Ja da
jeg er så parat!” Sagde jeg i godt humør. Jeg trådte et par skridt tilbage og gned hænderne mod hinanden.”

Jeg er hvem jeg er, og jeg gør hvad jeg gør jeg behøver ikke en pretty boy som dig til at fortælle 
mig om hvem jeg skal være, hun er din eks. Lad hende være, hun vil jo ikke have dig i sit liv mere, 
hun skal selv vælge og desuden kan jeg lide hende... hun er det mest fantastiske menneske jeg 
nogensinde har mødt.” Sagde jeg med både seriøs og blid stemme for at overbevise hvad replikken mente, jeg blinkede øjnene og ville have mit hjerte til at dæmpe sig. Deres penne var lagt fra hænderne og de kiggede på mig; ”Ja ja, du havde ånden og alt det vilde han skal have men der var noget der manglede. Vi diskuterer om det og e-mailer dig når vi har okay? Tak Louis.” Sagde han. Jeg gik ud af døren både skuffet og glad på samme tid, der var noget galt. 
Lauren mødte mig og spurgte hvordan det gik, jeg sagde det gik fint og forklarede hende om detaljerne. Senere om aftenen vinkede vi farvel og var spændte på den næste dag.

Næste dag havde jeg det skidt med den e-mail jeg havde fået. Det var helt forfærdeligt. 

Jeg fik et chok af Lauren der skræmte mig bagfra, jeg fik kuldegysninger og kiggede på hende. Hun så ud til at være i virkelig godt humør: ”Haha hvad så?” Spurgte jeg, hun grinede og åbnede sin telefon: Jeg læste hendes e-mail: Stort Tillykke Lauren Rabbitz, du har netop fået rollen som Mari i ’Black Roses’ vi glæder os til at se dig kl. 16:30 på onsdag. Jeg flippede helt vildt ud da jeg så det, vi hoppede og smilede. ”Jeg vidste du kunne! Stort tillykke!” Sagde jeg, jeg var helt vildt glad for hende og ønskede hende det bedste men det kunne alligevel ikke trøste mig. Det gjorde det bare værre at høre at hun havde fået rollen. Jeg fandt frem til min e-mail og viste hende den:
”Hej Louis Madding, desværre fik du ikke rollen som Damien. Du var god, men ikke god nok.” ”Åh det er jeg virkelig ked af at høre, er du okay?” Sagde hun med bekymrende øjne. ”Ja ja.” Sagde jeg og gik fra hende.

Det var forfærdeligt. Nej nej nej, jeg bed mig selv i læben og prøvede ikke at tænke på det, men lige meget hvad kunne jeg bare forestille mig hende, smukke søde Lauren i armene med en anden fyr som kyssede hende. Bare et skuespil, bare et skuespil, bare et skuespil. Jeg blev ved med at tænke det men følesen kunne ikke rystes af mig, jeg følte vrede, sorg og havde det som om jeg skulle græde. Jalousi? Foran mig kom Matt og tog mig om skuldrene, ”Hey Louis! Hvordan gik det?!” Hans smil var rart at se, men det hjalp ikke på humøret. ”Lad mig være, jeg fik den ikke.” Mumlede jeg, Matt kiggede overrasket på mig og trak hans arm. ”Det... det jeg sgu ked af Louis.” 

Det endte med at jeg overhovedet ikke fulgte med i timerne de næste par dage, hørte ikke et ord 
udefra, kun mine tanker omkring stykket og Lauren svarede. Jeg kunne ikke tænke ordenligt, det 
var ynkeligt at være sådan bare fordi min veninde havde fået en rolle som jeg ikke var perfekt til.
Mit hjerte bankede og jeg havde alt for mange ting forgående i øjeblikket. Alt for optaget af billedet, skuespil, falskt kys, kærlighed, Lauren det hele! Min hud gøs da jeg havde tænkt på en idé, jeg kunne følge efter hende og se hvordan det nu gik, måske ville det ikke være så slemt hvis jeg så 
hvad der skete... Det var onsdag og næsten 16:30. Jeg så Lauren gå ned af gaden, jeg forsøgte at 
skjule mig så godt jeg kunne imens jeg gik, da hun gik ind af døren til teateret fulgte jeg efter stille 
og roligt, døren knirkede men lyden skar heldigvis ikke. Jeg gemte mig så godt jeg kunne i 
tæpperne og bag lysene, jeg så hende lægge tasken og tage lidt vand, eftersatte hun sig ned. Fem 
ekstra mennesker kom ind og tog hendes hånd, instruktøren havde briller og halstørklæde på,bag 
ham stod to unge drenge ligesom mig selv. Jeg så dem præsentere hinanden og de virkede glade.

Jeg havde gemt mig i et par timer og blev øm nogle steder, det så ikke ud som om der skete noget usædvanligt. Det var ved at blive sent, klokken var 20:02 og de havde allerede pakket de fleste ting ned, jeg kunne lige så godt gå, men jeg ville blive lidt længere bare for at se nærmere til hende. Folk var gået bortset fra kun Lauren og en anden dreng, hun havde allerede tasken på ryggen og skulle sige farvel, da hun gik tog han omkring hendes håndled. Det gav et sæt i mig. Jeg hørte ham spørge om de kunne øve den romantiske scene, det gjorde mig bare mere nysgerrig til at se på. Hun så ud til at rødme men nikke, hvorfor? Ih det her var for meget for mig, hvorfor kom Jeg overhovedet? Jeg havde knyttede hænder og stillede mig op langs tæppet, deres hæfter var spændte og de havde stemmerne i gang som de havde haft tideligere, men denne gang var det anderledes. 

Jeg hørte dem: ”Hey øh Mari... jeg må fortælle dig noget.” ”Hvad er der galt?” ”Der er noget jeg 
har villet fortælle dig i et stykke tid nu og jeg...” Han tog hende på skuldrende og skulle lige til at 
gøre et træk, hun prøvede at bevægede sig væk fra ham men han holdte så fast at hun ikke kunne 
slippe fri: ”Eh Adam det her... er ikke i manuskriptet.” ”Kom lad os gøre noget godt ud af det.” Svarede han smilende, ”Stop!” Skreg hun. Jeg kunne ikke bære det, jeg blev vred og løb imod dem, ”Hey! Giv så slip!” Råbte jeg og slog ham, han gav slip og faldt, Lauren gjorde det samme. 
”Louis!” ”Hvad tror du lige du har gang i?!” Sagde jeg vredt uden tanke og havde lyst til at slå ham 
igen. Han rejste sig op og havde et snerrende blik. Han løb direkte ud af døren med bandede ord, 
uden at overhovedet at kigge på os begge. Da han var væk hjalp jeg Lauren op at stå imens jeg 
undskyldte, ”Du skal ikke undskylde, jeg er glad for du kom.” Sagde hun med et smil, hun lænede 
sig ind imod mig og krammede mig, jeg slugte en klump, ”Men hvad laver du her?” Spurgte hun og 
så mig i øjnene, jeg kunne ikke løbe fra mine følelser. Jeg måtte fortælle hende det. Jeg tog hendes kind og kyssede hende. 

Da jeg så hende rødmede hun med blinkende øjne, ”Jeg elsker dig, det har jeg gjort i lang tid. Jeg 
fulgte efter dig fordi jeg var bekymret omkring det her, det bragte mig virkelig til jalousi. Undskyld.” Sagde jeg med mine følelser spændt i mine hænder, jeg åbnede øjnene og følte hendes hånd på min skulder, ”Åh Louis... du skulle have fortalt mig det, i lige måde.” Sagde hun med et smil og røde kinder. ”Jeg forstår dig, jeg må også sige undskyld jeg tænkte det ikke igennem.” Jeg blinkede et par gange og kunne ikke fatte at hun følte det samme, ren glæde pumpede mit humør. Vi begge fik et chok af et klap. ”Excellent! Det er den drama jeg vil have!” Sagde direktøren der kom gående imod os, ”Jeg hørte lige et råb så jeg skyndte mig tilbage og fandt dette!” Lauren tog min hånd uden at få øjenkontakt

”Unge mand, hvad siger du til at erstatte Adam for Damiens rolle?” Sagde han med spredte arme, 
Lauren smilede af glæde og krammede mig uden advarsel, hun gav tegn til et ja og jeg kunne bare 
ikke afslå. Jeg tog hendes hånd igen og klemte hende ind til mig.

ROLLEN

ROLLEN
Josefine Galatius, Flakkebjerg efterskole, 16 år


Anna tog min hånd og gav den et lille klem. Nervøs. Det var jeg. Brevet lå på bordet og skreg efter mig. ”Lige gyldigt hvad, så bliver jeg ikke bitter,” sagde Anna smilende. Mit blik var klistret fast til kuverten, jeg hørte knap nok, hvad hun sagde. ”øhh Laura…?” Hun fangede nu min opmærksomhed, og jeg fik fremstammet: ”nåårh ja, samme her.” Anna rakte ud efter brevet uden at slippe min hånd, og jeg mærkede presset vokse i mig, og sveddråberne som var begyndt at pible frem på min pande. Anna rev brevflappen op og træk papiret ud af konvolutten. Jeg så hendes øjne glide ned af den linjeret side, hvorefter hun så op på mig med et blik, jeg langt fra kunne tyde.

Som om jeg var trådt ind i en tidsmaskine, blev jeg pludselig sat tilbage til de mange måneders hårde arbejde og psykisk pres. Der hvor hjernen var eksploderet med Skammerens Datters replikker. Jeg havde gennemgået hele rollen forfra og bagfra med alverdens toneleje, ansigtsudtryk og kropsprog. Hvad fungerede, hvad fungerede ikke, hvad ville de have, og hvad ville de hade at se. Jeg huskede marridt, der havde ført til de mange vågne timer om natten, hvor jeg forestillede mig, hvordan den endelige casting ville forgå, og om der ville komme hård konkurrence.

Det var ekstremt hårdt at blive optaget på skuespillerskolen, men uddannelsesårene i København var virkelig en oplevelse. Dog ved alle skuespillere, man går en totalt uvis fremtid i møde, hvor stort set intet kan planlægges. Frygten for at man som 25 årig kan findes bag en disk i netto med et falsk smil på læben for at tilfredsstille kunderne svæver bagerst i hjernen som en lille påmindelse. Som færdiguddannet skuespiller følte jeg alligevel, jeg havde hele verden i mine hænder, og jeg havde store tanker for min karriere. Jeg følte mig klar til at gå det rigtige voksenliv i møde. Efter en månedstid arbejdsløs og søgende gik det pludselig op for mig, hvor umuligt det kan være at leve det liv, jeg havde valgt at leve. Castings var nervepirrende til en start, selv dem til nogle små biroller. Som tiden gik følte jeg, jeg blev en haj til at gå kritiske bedømmelser i møde, men denne casting var noget helt andet.

Jeg læste opslaget om castingen på rollen som skammer datteren inde på en hjemmeside en lørdag morgen med kaffen ved hånden. Jeg blev helt tændt. Min mor læste altid bøgerne for mig og min bror Kevin som godnathistorier, da jeg var lille. Skammerens datter blev en slags idol for mig. Jeg mindes hvordan min bror og jeg, efter min mor var gået ud af værelset, drillede hinanden i mørket og hvæsede, hvordan vi ville få hinanden til at skamme sig og brød så ud i latter, fordi masken var svær at holde. I starten af teenageårene var hun en hjælp. Jeg identificerede mig med hende på det punkt, at vi begge følte os anderledes og holdt udenfor. Jeg var den første, der begyndte at få bryster og den eneste buttede pige i klassen. Jeg følte mig helt deform i forhold til de andre spinkle piger. Sommetider blev jeg holdt uden for legene, fordi de fnøs og sagde, at man altså ikke kunne være med, hvis man så ud som jeg. Så løb jeg hjem midt i skoletiden og genoptog læsningen af Skammerens datter som en trøst. Gitte, min klasselærer ringede en aften til min mor og fortalte om mit fravær. Jeg glemmer aldrig min mor, der stod og så på mig med tårer i øjnene, fordi hun ikke havde opfattet, at hendes egen datter havde det svært. Hun meldte mig til et teaterhold, så jeg kunne få mig en hobby og nogle venner. Jeg var meget imod det til at begynde med, men hun fik mig hevet med til en time. Fra det øjeblik jeg trådte ind i teatersalen, så de blændende lampers lys falde på scenen, vidste jeg, at dette var mit kald. Jeg gik til teater 3 gange om ugen, fik en masse venner deriblandt også Anna, som jeg tilbragte alt min tid med dengang. Jeg elskede det simpelthen, og det gjorde jeg stadig.  

Da jeg havde meldt mig til castingen på Skammerens Datter, modtog jeg en mail en måned senere, om hvem der ville møde op, tider, forpligtelse osv. Som jeg var i gang med at skimme mailen, fangede et navn mig pludselig: Anna Maria Rasmussen. Jeg greb røret og vi sludrede i timevis om castingen, og lavede aftaler om fællesøvning.  Vi cyklede sammen hen til castingen og gav hinanden et godt knæk og bræk inden det var tid.

Nu sad vi her. Ved siden af hinanden. Anna med brevet i hånden og med et utydeligt blik. Jeg kunne ikke vente mere. Nu rev brevet ud af hendes hånd.

Tak for alles fremmøde. På baggrund af jeres performans til castingen er det blevet besluttet at Skammerens Datters rolle går til: Anna Maria Rasmussen. Vi ser fr…  


Jeg læste ikke videre. Smagen af bitterhed bredte sig i min mund, og jeg slap Annas hånd.

tirsdag den 5. april 2016

Søger du skuespillere eller søger de dig?

Søger du skuespillere eller søger de dig?

Kan du se forskellen?

Det er dig der laver film, er det så ikke dig der skal opsøge skuespillere og ikke dem der skal opsøge dig?

Filmproducerende har en uheldig tendens til at søge skuespillere via facebook eller formidlingssites. Men hvorfor er dette uheldigt? og det gør alle da?

Der er mange der gør det, men det er fordi de ikke ved bedre. Facebook og formidlingssites er fantastiske til via opslag at finde statister... ikke skuespillere. Der er kæmpe forskel.

Hvad sker der når du laver opslag efter skuespillere til din film?

Du signalere til omverden at du er tilfreds hvis bare folk "gider", at være med i din film. (For du kan jo ikke tilbyde løn, eller transport... men måske en tør sandwich) Du kommer til at virke uambitiøs og desperat, der tager den første og den bedste. (Ikke at du gør det, men det virker sådan)

Men du skal vide, at for en skuespillerspire er der en kæmpeværdi at medvirke i din filmproduktion. Uanset, hvor på karrierestigen du befinder dig.

Skuespillere hungre efter erfaring og efter at afprøve sig selv som filmskuespillere, men også efter det netværk som giver dem det næste job og det næste.... Bliver du tilfreds med en skuespiller i din film, kommer du jo til at bruge denne skuespiller en anden gang, der er bud efter denne type... eller det kan være din fotograf gør til hans reklamefilm... Det er værdien for skuespilleren. Et gratis filmskuespillerkursus?!

Men det er kun dig, der ved hvad du søger. Lader du skuespillerne være opsøgende på dig modtager du i øst og i vest, og du skal bruge oceaner af tid på at besvare mails frem og tilbage... selv på folk som slet, slet ikke matcher dine ønsker...

Det meste af tiden går dog på at vente på at den "Rigtige" søger... mens du venter går tiden. Tid du faktisk slet ikke har, vel?

Når du laver et opslag, satser du på at den "rigtige" ser dit opslag, synes dit projekt er spændende, kan på de pågældende datoer og rent faktisk vælger at skrive til dig... Det er en lang række af tilfældigheder, der skal til før du rammer den "Rigtige".

Så med mindre, du laver opslaget flere uger før optagelserne er der måske sandsynlighed for bid.


Men hvordan gør du så?

Der er faktisk en løsning, hvor du finder dem du gerne vil have med og får en afklaring med det samme. Der er ingen ventetid eller skriverier frem og tilbage...

Logger du på www.dask-online.dk kan du søge blandt tusinder af profiler. Det skulle være mærkeligt om du ikke kan finde nogle gode matches her... (De er sikkert også på facebook, men det er bare ikke sikkert de ser dit opslag?)

Eksempel: Laver du et opslag hvor du søger en mand i 30erne i KBH med mørkt hår, som kan spille hovedrollen i din ulønnede kortfilm over 2 dage... venter du en uge så får du 25 henvendelser.
5 er fra kvinder, 5 er fra mænd i start tyverne og 5 er fra mænd ældre end 50. 5 er interesserede, men kan ikke de dage i optager og 2 er lyshårede. 3 matcher din beskrivelse... men er man "Rigtig" fordi man er mørkhåret og i 30erne... nej vel? Det kommer jo lidt an på rollen, og måske også den kvindelige hovedrolle som I jo allerede har valgt? Det er meget mere komplekst.

Nu har I ventet i en uge. Der er kommet noget, men ikke hvad i håbede på. I tager kontakt til den bedste af de 3 over mailen og aftaler det videre forløb og afmelder de 2 andre... Ubeset og uden casting, for det var tiden ikke til?

Melder manden sig syg eller udebliver han er I på skideren! Møder han op, håber I på at billedet var vellignende og det han skrev på CVet er rigtigt?

I Stedet for opslag!
Via databasen er der PT. 40 der matcher denne beskrivelse. Ud af dem vil i hurtigt kunne frasortere de 30... som ikke passer. Men der er 10 som kunne være den rigtige. I Ringer til de 10. 4 kan ikke på disse datoer og en vil kun have lønnet arbejde.

Det tager ca. 2 timers effektivt arbejde. (I venter ikke en uge)
I snakker med folk og opbygger herved et tillidsforhold
I arrangere en casting og forstærker jeres forhold

Den I vælger ved I fungere sammen med jeres hovedrolle og kan faktisk mere end det han skriver også ligner han sig selv.

Skulle han udeblive har i 4 andre i en prioriteret rækkefølge i faktisk kan ringe til... for dem afmelder i naturligvis ikke... I er naturligvis smarte og har givet dem mindre roller. Skulle der opstå et problem har i den næstbedste på settet alligevel ;-)

Kan du se det??? Ellers se FB opslag nedenfor??















Mvh

Tommy Duus

Caster og Branchevejleder










mandag den 29. februar 2016

Sådan finder du skuespillere til din kortfilm


Sådan finder du skuespillere til din kortfilm

Søger du efter skuespillere eller søger skuespillerne efter dig? Kan du se forskellen?

Kortfilmskabere er oftest førstegangsfilmfolk eller unge tilknyttet en medieskole eller medieuddannelse og er derfor ikke bekendte med mange af castingens funktioner og effekter. Begår man fejl i denne proces skader det filmen i den sidste ende.

Men man lære af sine fejl, vil nogen måske sige... men derfor er der ikke noget grund til at snuble unødigt.


Derfor disse råd til processen:

1. Start din castingproces allerede i ideudviklingsfacen.
Mens du skriver, kig efter typer... Din tid er meget kort, fordi du typisk på kortfilm har en deadline eller fordi I er få om flere opgaver. Langt de fleste starter castingprocessen alt for sent... ofte som det sidste. Det betyder at dem der vil være bedst i rollen, måske ikke kan grundet den korte frist?


2. Lav altid lukkede castings
Inviter de skuespillere du gerne vil have til casting. DU skal vælge, hvem du gerne vil have med. En af de største fejl i castingprocessen er, at skuespillere findes via opslag på formidlingssider eller via facebook. Det er ikke skuespillerne der skal finde dig, men dig der skal finde dem. Du spilder tid på alle de forkerte mennesker... tid du ikke har. Fokuser på dem DU synes er interessante.

Skuespillerne er dem der fortæller din historie. Tager du den første og den bedste bliver din film derefter. Det er naturligvis dit valg, men en skam for det endelige resultat.

Opslag på formidlingssites og FB er fantastiske til statister... IKKE skuespillere, der er kæmpe forskel.

Anvender du opslag eller facebook i din rekruttering skal det være fordi du er i god tid og gerne vil have andre bud end dem du kan finde på anden vis igennem DATAbasen på DASK-online (Husk: Vi har 25000 profiler, du ikke har adgang til... vi hjælper dig gerne. Men skriv til os/ ring!)


3. Lav en casting
Resultatet af de 2 første punkter munder tit ud i at skuespillere ikke når at blive castet overhovedet. Den manglende tid og opslag på FB gør at du engagere folk ubeset og dette er en KÆMPE fejl. Sandsynligheden for at folk rent faktisk ligner deres billede og at de kan det de skriver skal tages med et gran salt.

Er tiden knap, bed folk om at skype, eller at lave en videocasting (CastSelv)

Du laver film. Du skal se folk og vurdere dem fra en skærm. Fungere de ikke her, fungere de heller ikke i din film... Kemien mellem jer skal være intakt. Den får du kun ved at se og snakke med folk.


Statement: Der findes IKKE dårlige skuespillere, kun dårlig casting og mangelfuld instruktion.

Mvh
Tommy Duus

Caster og indehaver af http://www.dask-online.dk siden 1999







torsdag den 19. november 2015



Men hvorfor tilbyder vi nu ungdomsmedlemskab?

Jo yngre du er, desto flere medlemsår får du for pengene. Læs her hvorfor.




Dansk Skuespillerkatalog har nu snart eksisteret i 17 år. Vi åbnede op som de første i maj 1999 og har sidenhen gjort os en masse erfaringer i branchen, til gavn for de fleste. Altså de fleste...

De, der får mindst ud af, at være en del af vores netværk er børn og unge under 18 år. Det hænger sammen med, at der ikke er mange børneroller at få i det hele taget, hvis man sammenligner med voksenrollerne, af en lang række årsager. Samtidig med at der er få roller, er der meget stor søgning på de få roller der så er, hvilket selvsagt giver meget lave odds for at lande en rolle. Hvis du har været til "Åben casting" ved du hvorfor!?

Vi ved godt, at der er mange der forsøger at fortælle dig det modsatte, men det er ikke sandt. Tommelfingerreglen er: Jo yngre du er, desto færre roller er der i spil. Jo yngre du er (teenagealderen), desto større konkurrence er der om de få roller som er i spil. Så du har dårlige odds... men det handler ikke om odds. Det handler om vedholdenhed, så kommer jobbet.

Mange forældre har desværre også den forventning, at deres børn kan komme til at tjene en del lommepenge i filmbranchen, men det er også meget overvurderet og helt og aldeles urealistisk. Mange sammenligner castingbureaer med modelbureauer, men det er to meget forskellige ting. Generelt kommer pengene til fiktionsfilm (castingbureaet) via statslige midler, mens de kommercielle fiktionsfilm (reklamefilm, modelfotograferinger) kommer fra erhvervslivet. Derfor skal der skelnes meget tydeligt her. Som skuespiller er der generelt set "Kun" penge i reklamefilm, alt andet er ulønnet mm. du lander en større rolle i en tv-serie eller i en spillefilm. Er du ude som model, er det en anden snak fordi pengene kommer fra en helt anden kasse! Det er en vigtig forskel at have med i sin betragtning.

Vores udfordring er, at lang de fleste af de børn som opretter sig i vores system ikke får roller eller henvendelser på roller, fordi vi ikke har dem eller fordi rollerne ikke er der. De melder sig derfor i sagens natur ud igen efter et år, som vores medlemskab normalt vare. Hvem gider at fortsætte og betale, hvis der ikke kommer noget igen? Ingen. De fleste er skuffede, fordi de havde håbet. For mange unge/børn er det, at være med i en film en drøm. Men denne drøm kan ikke realiseres for ret mange på bare et år.

I 2009 indførte vi vores livslange medlemskab, som har været en overvældende succes og som har løst en masse af de udfordringer der har været for os og for vores mest ambitiøse medlemmer. Resultat er, at vi sender dygtige aktører videre.

Fremadrettet vil vi tilbyde unge under 18 år, medlemskab til "en fast" pris indtil det år de fylder 18 år. Dvs. at er du 10 år nu, kan du få et medlemskab med "en fast" betaling ved oprettelsen, som først udløber når du selv vælger at opsige det, eller automatisk når du bliver 18 år. Først herefter kan du tage stilling til, om du ønsker, at fortsætte dit medlemskab og betale påny.

Altså: jo længere du er hos os desto større er muligheden for, at du kan få den vigtige erfaring og viden om branchen, samt at blive så dygtig, at det tilmed er dig der lander rollerne den dag budene så kommer. Det er hele pointen. Vi vil så gerne have at du bliver lidt længere, fordi det er over tid vi kan gøre en forskel og at der ikke nødvendigvis er et job i morgen.

Facebook
Har du spørgsmål til dette medlemskab, stil spørgsmålet på vores facebookside så alle kan få gavn af dit spørgsmål og vores svar. KLIK HER

Læs videre i bloggen her, vi har mange gode råd til dig, om du er medlem eller ej!


Mvh
Tommy Duus

DASK- Vi spiller en rolle... hele livet!

torsdag den 8. oktober 2015

Hvilke statister bliver valgt? Hvordan og hvorfor?



Det er dybest set ikke rocket science af finde og udvælge statister, i sagens natur. Men der er alligevel en række faktorer der spiller ind som jeg vil forsøge at redegøre for, så du i den anden ende har en forståelse for hvorfor du bliver valgt til og fra?

Først når manus minutiøst er gennemgået, har man overblikket over hvilke statister og hvor mange der skal bruges i de enkelte scener. Før man kan vurdere dette, kræver det at man kender de enkelte locations, men også hvordan hver enkel scene skal filmes og fra hvilke vinkler. Først her kan man danne sig et overblik over hvor mange mennesker der skal danne filmens levende baggrundskulisse. 

Dernæst defineres hvilke type statister der skal bruges og hvilken alder de skal have for at passe ind i den virkelighed man ønsker at skabe. Der er forskel på hvad det er for typer af mennesker der skal forestille sig at bo i et villakvarter og i boligblokke. Der er bare også nogle typer der er bedre som politibetjente end andre og en skolelærer er jo heller ikke “bare” en skolelærer.

De statister der vælges, skal passe ind i vores fordomme om denne type. Man skal i vores optik være så “rigtig” eller så tæt på det vi leder efter. At man så også kan style folk til meget ved make up og påklædning og frisure er en anden ting. Det er den afgørende grund til at dit profilbillede skal være der… og være nyt og vellignende. Hele vores udgangspunkt i at kontakte dig med henblik på et statistjob ligger i billedet. Det er helt fundamentalt.

Dernæst spiller din alder og din bopæl en rolle. Grundlæggende vælger vi altid folk der bor tættest mulig på optagelserne. Eftersom statistarbejde oftest er ulønnet og udgifter ikke dækkes, tager vi højde for dette også selvom mange gerne tager turen. Ofte viser vores erfaring at de der melder afbud eller udebliver er dem der kommer længst fra. De der bor tættest på er også mere fleksible i forhold til ændringer i tidsplanen, hvilket desværre ofte sker, af en lang række årsager.

De der bliver kontaktet, er de, der i første omgang selv er opsøgende på opgaven via vores opslag på hjemmesiden. Ønsker man statistjobs, skal man langt hen ad vejen selv være opsøgende, ellers tager vi ikke kontakt. Det forekommer kun i de tilfælde at vi ikke kan finde nok “Rigtige” blandt de der søger, at vi selv er opsøgende.

Af de “rigtige”, tager vi først kontakt til dem vi kender. Dem vi har haft på opgave tidligere kender rutinerne fra os og på et filmset. Her skal man forstå, at vores opgave er at finde de bedst egnede. Hvis vi har alt for mange nye med, kan der opstå situationer hvor crew skal bruge tiden på noget der forsinker produktionen og det er uhensigtsmæssigt. Vi vil jo gerne hyres til at finde statister til den næste produktion, der gør vi kun hvis vi kan skabe denne balance. 

Har du derfor været på opgave, vil din næste opgave komme hurtigt fordi vi prioritere din deltagelse. 

Melder du fra en opgave du er tilmeldt, kommer du et skridt ned af prioritetslisten. Du bliver på ingen måde blacklistet med mindre det sker gentagende gange. At udeblive helt uden afbud giver dig selvsagt et meget dårligt udgangspunkt for senere medvirken.

De statister der tilbyder sig igen og igen og bidrager med positiv ånd, er også dem vi forsøger at tilgodese i de scener hvor der er lidt mere kød på. Det er ikke altid at sol og vind fordeller sig herefter, men vi forsøger at imødekomme dette for at differentiere folks oplevelser.

Du skal altså for det første være opsøgende og have en opdateret profil. Dernæst skal du være den type vi leder efter, i den rette alder, og helst i den geografiske nærhed. Vi påskønner fleksibilitet i stor grad, fordi filmproduktion nu engang en en meget bevægende størrelse, hvor justeringer og tilpasninger hele tiden foregår.

Har du spørgsmål kan du stille dem i vores facebookforum her: https://www.facebook.com/groups/238068739589444/ 

Eller læse mere på vores hjemmeside her: http://www.dask-online.dk/web/nyheder.asp?kategori=5 

Mvh
Tommy Duus


DASK- Vi spiller en rolle, hele livet!

onsdag den 28. januar 2015

Hvilke roller kan jeg spille? Spillealder/ playing age

Spillealder/ playing age

Hvilke roller kan jeg spille? Er jeg for ung eller for gammel. Alder er djævelskab i castingsammenhæng for det er meget komplekst.

Lad mig sige med det samme, du kan IKKE selv afgøre din spillealder. Det er en af årsagerne til at dit billedmateriale ALTID skal være opdateret med nye, vellignende (Ikke stylede) billeder. Min. opdateres hvert halve år. Selvom du ikke selv synes du har forandret dig, så er der bare forskel på sommerbilleder og vinterbilleder.

Det er kun de der kigger på dig der kan bestemme din spillealder i det øjeblik og hver sin film har sin egen kontekst, derfor er det svært at navigere i selv. Hvorvidt du spiller den ene eller anden alder i den ene eller anden film, afgøres af historien, budgettet og genren men i endnu højere grad af dine medspillere. Vi skal finde de “Rigtige” til rollen. ikke nødvendigvis de dygtigste, men nogle der passer sammen og som vi tror på sammen.

“Beverly Hills 90210”, er et nærmest grotesk eksemel. Her fandt man jo skuespillere i midttyverne til at spille 16 årige, hvilket betød at alle statister også skulle havde den alder, ellers ville det blive for tydeligt at skuespillerne var ældre... men her handler castingen også om at man skal finde nogle spillere som ikke lige pludselig vokser eller på anden vis forandre sig, fordi serien fra starten var planlagt i flere sæsoner. Så med tiden kommer de tættere på deres oprigtige alder i serien. (Til børne og ungdomsroller, handler det meget ofte om modenhed sammenholdt med udseende, her castes oftest nedad. Dvs. skal man bruge en 12 årig, finder man helst en lille 13-14 årig)

Min tommelfingerregel er, at din spillealder er din alder + - 2 år på begge sider af din alder, så er du ikke helt forkert på den. 

Din alder/ spillealder (ca)
2-6 år/ + - 1 år
7-12 år/ + - 1 år
13-18 år/ + - 1 år
18-25 år/ + - 2 år
26-35 år/ + - 2 år
36-45 år/ + - 3 år
46-60 år/ + - 3 år
61-?/ + - 4-5 år.


Når du ser et opslag, hvor der søges folk mellem 40-50 år, ledes der efter en der er 45 år. Så her har man taget højde for spillealderen.