lørdag den 24. september 2011

Sandheden er ilde hørt

Jeg har igennem 12 år kæmpet en kamp mod illusioner og drømme. Illusioner og drømme der spindes af de som sælger dem. Ikke castingbureauerne, men formidlingsbureauerne som formidler castingbureaernes jobs.

Lad mig understrege meget meget kraftigt. Du bliver ikke kendt, berømt eller rig af at være med i en film. Det er den største skrøne jeg vil aflive på det kraftigste. "opret en profil - hvis du vil blive kendt", "Statistløn på mellem 300-1000 kr." osv. er en skandale. Virkeligheden er sat ud af spil og du udsættes for falsk markedsføring. Ja, det er faktisk forbudt.

Fakta: Hvis du drømmer om at blive kendt, skal du tænke indad og søge psykolog. Du har tydeligvis et selvværdsproblem, som du skal takle nu. Mennesker søger anerkendelse for det de laver, alt berømmelse er et fiks. At anerkendelse kan medføre berømmelse er en anden ting og den rigtige vej at gå.

Fakta: Du bliver ikke berømt af at være statist. Drop illusionen. Du er fuld i en scene. man ligger ikke mærke til statister, det er hele formålet. Statisterne er en del af den realisme man forsøger at skabe.

Fakta: Du bliver ikke berømt af at være skuespiller. Kig i skuespillerhåndbogen, alle her har en formel anerkendt uddannelse eller karriere. Hvor mange kender du? 100 ud af flere tusinde.

Fakta: Børn lokkes ind i bureauerne. Men der er ingen jobs. Eller jo der er skam jobs, bare ganske få. de castings der afholdes er "åbne castings". du behøver ikke at være tilknyttet et bureau for at få adgang til castingen. Når der så endeligt er et job at få, er der så uendelig mange der søger dem, så din sandsynlighed for at få det er meget små. I DASK-online har vi blot 400 under 18 år. Vi har måske 400 jobs til denne målgruppe om året. I sammenligning har vi over 6000 jobs til dem der er ældre. Hos formidlingsbureaerne er der ofte 20.000-30.000 under 18 år, til de samme jobs. Unge under 18 år. udgør blot en volume og har ingen værdi. Når man finder ud af at der ikke er nogen jobs, bliver man skuffet og føler sig snydt og forsvinder helt. En skam, fordi der er jo brug for folk, senere.

Af samme grund oprettede DASK-online gratis filmskuespillerskoler over hele landet for unge mellem 14-18 år. Ikke for at give folk jobs der ikke var der. men for at afklare de unge om det nu også var det, men også for at gøre dem der ville det klar til de mange/ flere jobs der var på den anden side af de 18 år, samtidigt med at de var dygtigere end alle andre som ikke gik på vores skuespillerskoler. Vi havde frafald på næsten 80% i løbet af et år. Dårlige undervisere? eller var det bare ikke den farvede illusion man gik rundt og troede. Vores erfaring er det sidste i overvejende grad.

Fakta: Du bliver ikke rig af at være statist. Kun reklamefilm betaler for deres statister, nogen gange. Generelt er der INGEN løn, INGEN til statister, så lad dig ikke lokke. Skuespillere honoreres naturligvis, men ikke guld.

Drop illusionerne og kom videre. Gør det fordi du synes det kan være spændende, for oplevelsen og gør det igen fordi du stadig synes er spændende og gør det igen fordi at det måske bære dine ambitioner videre...

TAK!

Tommy Duus

DASK-online

onsdag den 21. september 2011

Hvorfor livslangt medlemskab?

Tilbage i foråret 2009 gav vi alle vores medlemmer en gave. De trofaste medlemmer vi havde haft i årevis opgraderede vi til livslange medlemmer.

Dumt, ville nogen mene, smart ville andre mene.

Dumt ud fra en økonomisk kortsigtet betragtning, og smart ud fra en økonomisk langsigtet betragtning.

Nu sender vi i langt overvejende grad ikke grønskollinger på opgave. Nu er det folk med årevis erfaring, det rygtes. Folk fra DASK online kommer rent faktisk når de melder sig og ved hvad det handler om, fordi de har prøvet det mange gange før.

Men vi har brug for grønskollingerne også, de der er gamle i gårde er lang mere selektive med opgaverne ,-)

Tak!

Mvh
Tommy Duus

DASK-online

Casting Anekdote

I 2007 castede jeg til en køkkenreklame, hvor jeg skulle bruge en
præsentabel, slank, blond, moden kvinde midt i 30’erne med skulderlangt
hår som hovedfigur i denne lille reklameserie. Hun skulle
have bopæl i det østjyske, eftersom dialekten skulle være jysk. Jeg
gennemgik min database, som jeg plejer, og fandt små 20 emner ud,
som jeg kaldte til casting. Jeg lavede også et opslag, som jeg sendte
rundt i netværket for at se, om der skulle gemme sig nogle endnu
bedre bud derude. Det gjorde der, og enkelte blev også kaldt til
casting ad den vej. En kvinde ringede mig op og kunne ikke forstå,
at jeg havde afvist hendes ansøgning, hun mente, at hun passede
perfekt i forhold til min beskrivelse. Jeg fandt hendes ansøgning
frem og måtte erkende, at ud fra billedet var hun helt perfekt, men
jeg havde afvist hende, fordi hun boede i København og ikke havde
nævnt, at hun var århusianer, som jeg jo godt kunne høre. Vi aftalte,
at hun skulle komme til casting, men at jeg ikke kunne refundere
hendes billet til Århus.

Da hun skulle castes, trådte der en anden kvinde ind ad døren, og
jeg spurgte, hvem hun var. Hun svarede, at vi havde talt sammen i
telefonen, og at det var hende fra København, hvorpå jeg kiggede
på det billede, jeg havde printet ud, og kiggede på hende igen. Der
var absolut ingen lighed med personen foran mig og personen på
billedet. Hun havde farvet hår, var væsentligt kortere klippet, havde
taget ca. 10 kilo på efter en graviditet og lignede mere en på 45 end
en på 35. Det viste sig også, at billedet var seks år gammelt.

Resultatet blev, at jeg nægtede at caste hende, eftersom hun overhovedet
ikke matchede nogle af de opstillede kriterier. Hun blev vred og
ville have sine kørepenge, og jeg refererede til vores aftale. Hun måtte
returnere uden casting, 600 kr. fattigere og havde spildt en arbejdsdag.
Havde jeg valgt at caste hende, var det ikke bare min tid, der blev
spildt, men også instruktørens, producentens og kundens tid, når

de skulle gennemse materialet. De ville ganske vist spole videre med
det samme, men synderlig kompetent ville jeg ikke fremstå som
caster, og kunden ville næppe være villig til at betale timeløn for det
arbejde.

Det er derfor af yderste vigtighed, at billedmaterialet er nyere og
vellignende. Er det ikke det, snyder du bare dig selv. Du får ganske
enkelt ikke job på, hvordan du engang så ud.

tirsdag den 20. september 2011

Steffen er det gode forbillede!

Steffen er det gode forbillede!

Der findes mange håbefulde derude, de færreste får succes, desværre. Mange indser først alt for sent hvad det kræver af tid, øvelse og gratis arbejde før man kan begynde at få en stabil indtjening som skuespiller.

Steffen Nielsen her er et godt eksempel på hvordan det kan gøres. Steffen er kun kommet hertil fordi han i gennem 10 år har knoklet på at skaffe sig de helt rigtige forbindelser. 

Foruden mange års medlemskab af DASK har Steffen opbygget et netværk som giver ham jobs, men han udfordre hele tiden sig selv og forsøger at bruge sine værktøjer som skuespiller på mangfoldig vis.

Fra dette link kan du se Steffens offentlige profil og kontakte ham direkte hvis han skal være en del af dit kommende projekt, ganske som man kan med alle andre "offentlige medlemmer". men du kan også se hvordan Steffen agere via en Screenbooster vi lavede med Steffen i sommer for Kulturpuljen.dk

Se profil og screenbooster

Vi vil løbende præsentere dig for vores dygtige medlemmer herfra DASK-online.

Mvh
Tommy Duus

DASK- vi spiller en rolle, hele livet!

lørdag den 10. september 2011

Den rette til rollen

Jeg castede i foråret 2004 til en novellefilm for Deluca Film med
arbejdstitlen ”Sidste dage i mørke”, som senere kom til at hedde
”Koma”. Dansk Skuespiller Katalog arrangerede en castingturne
rundt om i Jylland, hvor vi besøgte 8 byer på en uge og castede hen
ved 700 unge mellem 14-20 år til filmens større roller. I Aalborg
havde jeg nogle ganske gode talenter igennem, men også nogle af
dem, som bare har den forkerte motivation og drive, og som jeg
helst ikke vil se komme videre i branchen. 

Mit job som caster er at finde de bedst egnede til rollen ud fra en lang 
række af parametre.. Jeg beder altid folk om at præsentere sig selv, så jeg kan lære dem at
kende ved at spørge ind til det, de siger, og få dem til at slappe af. En
af de korteste castings jeg har lavet, var netop i Aalborg, hvor jeg bad
en pige om at præsentere sig selv. Knap havde hun sagt sit navn, før
hun havde fortalt, hvor meget hun ønskede at være med i en film,
så hun kunne blive genkendt på gaden, møde andre kendte og ikke
tænke på penge resten af livet. Hun var heller ikke specielt dygtig i
skolen, men havde en god hukommelse.

Vi kom aldrig videre, da jeg stoppede hende her og sagde tak. Hun
var rejst helt fra Struer og blev temmelig sur og følte, at jeg ikke havde
givet hende en chance for at vise, hvad hun kunne, hvilket hun jo
havde fuldstændig ret i. Hun kunne jo i teorien være den helt perfekte
til rollen, men her må jeg gøre op med mig selv, om hun ikke
var typen, der ville springe fra, hvis der kom lidt modstand, og når
virkeligheden ikke var den meget farvede illusion, hun havde af den.
Modenhed, situationsfornemmelse og realitetssans overtrumfer i
mange tilfælde talentet.

Man bliver ikke ”kendt” eller nødvendigvis ”genkendt”, fordi man
er med i en film, og rig bliver man bestemt ikke. Man skal huske
på, at vi er i Danmark, ikke i USA eller England, hvor film sælges til hele verden. Pengene og budgetterne på de store film dér er af en anden verden, og at drage sammenligninger er absurd.
Lad det være sagt en gang for alle: Du skal være dygtig i skolen, ellers
bliver du ikke skuespiller. Mange henviser ofte til Ghita Nørby,
som er stærkt ordblind, men det er ikke ensbetydende med, at hun
ikke er bogligt dygtig og analytisk. Det er jo netop det hun er, foruden
at hun har en hel række andre kompetencer. At være god til
at huske er ikke en kompetence i sig selv, men en færdighed. Det
handler om metode og teknik og hårdt arbejde, men det er selvsagt
en forudsætning at optræne denne færdighed, hvis du skal lære en
længere Hamlet-monolog udenad, men ikke en færdighed, du anvender
ved filmarbejde.

torsdag den 8. september 2011

Verdens bedste castingråd!

Verdens bedste castingråd!

Før du kan få filmerfaring, skal du have filmerfaring. Jo mere erfaring du har, desto "lettere" kommer det næste job osv. Sådan er det i de fleste brancher, også i filmbranchen.



Men du har bare en fordel, som langt de færreste skuespillere udnytter... Faktisk så få at man kunne undre sig? I stedet for at vente på at nogen vil bruge dig i en film, så få hænderne op af lommen og lave dine egne film. Find sammen med nogen du kender og gør det! Det gør en verden til forskel for dine muligheder, når du skal være med i andres film! 

Og nej det er ikke svært, du har sikkert et kamera lige ved hånden i kraft af din mobil, webcam eller anden videoenhed. Du har en computer og givetvis ikke engang et redigeringsprogram, men dette behøver du heller ikke... ellers findes der gratis programmer du kan hente på nettet. 

Du skal ikke lave prof film, men udelukkende film for træningens skyld. Selvevaluering gør dig med tiden til den bedste filmskuespiller, som gør at du får jobbet når du kommer til casting... af den simple grund at du ikke er kamerasky og kender til at arbejde foran kameraet. Du er tilmed dit eget udtryk bevidst fordi du har set dig selv agere mange gange før. Du kender også dine begrænsninger... At lave egne film giver dig blod på tanden og er i den grad motiverende. 

Se at komme i gang. Du er milevidt foran alle andre, hvis du gør det!


Læs mere på www.dask-online.dk 


Mvh
Tommy Duus

DASK- Vi spiller en rolle!

onsdag den 7. september 2011

Skriv her omkring dine castingoplevelser





Fortæl her omkring de oplevelser som møder dig når du er til castings. Du kan vælge at tage udgangspunk i vores spørgsmål her:

  • Hvorfra bliver du bekendt med castingen, søger du opslag eller bliver du inviteret?
  • Hvordan foregår kommunikationen inden du skal til casting?
  • Har du haft noget at forberede?
  • Hvordan afvikles castingen?
  • Hvis du ikke får rollen, hvorledes informeres du omkring dit afslag?
  • Hvorledes er din samlede oplevelser, laver filmproducerende de samme fejl eller er dine castingoplevelser meget forskellige?

tirsdag den 6. september 2011

Hvad er et godt castingbillede?

Hvad er et godt castingbillede?

Der er et grundlæggende element, jeg vil understrege kraftigt.
Du skal kunne sælge dig selv med et billede, og kun et billede!

Alt andet er faktisk overflødigt, i princippet. Når du tager denne
information til dig, hvilket billede af dig selv ville du så sende af alle
dem, der findes, hvis du skulle til casting nu?

Mange har en tendens til at sende i massevis af billeder i forskellige
situationer, sur, glad, bister, oprevet, skærende ansigter, med grøn
skjorte, blå jakke, hue, kasket, med store briller, karseklippet, med
paryk eller bare fra den lokale teaterforestilling i fuldt kostume.
Der er også billederne fra festen med vennerne, med slyngveninderne
på stranden, shoppeturen, med sønnike på armen. De
manipulerede i photoshop, hvor baggrunden er skiftet ud, du ikke
længere har røde blitzøjne, fætteren der er skåret ud osv. Dette er
ikke bare dårlige castingbilleder, de er direkte ubrugelige til formålet.

Hvis det var vigtigt for os at se, hvor mange grimasser du kunne
lave, eller hvor meget forskelligt tøj du kunne have på, så skal du jo
sende os et par tusinde billeder mere. At du på billeder viser os, at
du kan se sur ud, puste kinder op, kan grine eller stå foroverbøjet
eller på et ben, må vi anse som almene menneskelige kundskaber,
og former hverken din type eller viser noget som helst omkring dit
talent og dine evner som skuespiller. Undlad derfor al ageren på
castingbilleder og undlad alle former for kostume og unødig styling.
Vi skal se dig, helt igennem. Ingen tricks. Den person der er på
billedet, er den, der træder ind i castinglokalet.

mandag den 5. september 2011

Retningslinier for løn og aflønning i filmproduktioner



Retningslinier for løn og aflønning i filmproduktioner

Dansk Skuespillerkatalog tager i de kommende måneder en række initiativer, som skal gøre op med gratis arbejde og lavtlønnede reklamefilmjobs. I denne sammenhæng tilstræber vi sammen med Skuespillerforbundet at lave vores retningsliner.

I tilfælde af tvivl henviser vi til DSFs (Dansk Skuespillerforbunds) retningslinier på området. Se her de forskellige variationer af kontraktforhold

Vi ser desværre alt for tit, og i markant stigende grad, at skuespillere og statister ikke lønnes eller aflønnes for deres arbejde i rimelig grad. Arbejde som for år tilbage var lønnet eller langt bedre lønnet end tilfældet er nu. Årsagen er entydigt, at vi er for “mange kokke”, som underbyder hinanden af den simple årsag, at der altid er nogen der vil gøre det “Gratis”, eller til en lavere “Løn”. Årsagen kan ikke forklares med “krisen”.

Derfor giver vi dig hermed en guide, som giver dig indblik i hvad der er ret og rimeligt i forhold til løn og aflønning. Retningslinier og anvisninger som vi håber du vil følge, så vi kan få denne tendens på rette kurs igen. Vi kan ikke gøre det alene, det er en holdningsændring der skal til.

Inden du læser om guiden til lønningsforhold i branchen er det meget vigtigt at du læser definitionen på hvornår du er statist og hvornår du kan kaldes skuespiller. Det er altafgørende for hvordan og i hvilken grad du lønnes.

Hvad er forskellen på en skuespiller og en statist?
(Afsnittet her er taget fra bogen: Casting og Audition for skuespillere og statister)

Definition 
Skuespiller/ Rolletager: (Med funktion)Din karakter er i fokus, har en funktion for historien. Du har ikke nødvendigvis replikker for at din karakter anses som en rolle. Alle skuespillere/ rolletagere kommer på kreditlisten sidst i filmen.

Med funktion menes: At har du en funktion der påvirker handlingen i en film, skal du krediteres og aflønnes som skuespiller. Har du en replik, er du skuespiller ikke statist, og skal krediteres og honoreres herfor. Vinker du synligt i filmen til hovedpersonen, eller slår du ham i gulvet i barscenen er du ikke statist men skuespiller og skal krediteres og honoreres herfor.

Statist: (Uden funktion) Din rolle er i baggrunden, den er sekundær, ikke i fokus. Du fungerer som en brik af mange for at opnå og indgå som et realistisk element i filmen. Der kan være alt fra en til tusinder af statister i samme billede. Skelnet er ikke ved antallet med ved din funktion. Hvis man kun ser dig en gang i filmen uden funktion for historien, er du statist. En del af en mængde som ikke tilkender sig opmærksomhed. Forbipasserende osv. er du statist.

Agerende statister er pr. definition ikke statister, med mindre de figurere i en enhed med andre som reagerer samtidigt. Folk klapper på et stadion, folk griner i en biografsal, folk kigger måbende på himlen… i baren, til festen. Dette er statister.

Eksempel 1: I en biografsal sidder alle og griner på nær en lille pige. De andre er statister, pigen er skuespiller. Det er hende vi ser, hun er i funktion, hun har betydning for handlingen.

Eksempel 2: I filmen Schindlers liste ser vi en pige i rød jakke. Hun indgår i filmen som statist som en del af folkemængden. Men i det øjeblik man vælger at gøre hendes jakke rød i den sort/hvide film, får pigen en funktion. Hun krediteres også derfor sidst i filmen. Hun er skuespiller.

Eksempel 3: Nanna Birk Larsen alias Julie Ølgaard i ”Forbrydelsen”. Er skuespiller også i de første afsnit af serien hvor vi blot ser hende på et billede. Hun har en funktion.

Vi har gennem den senere tid hørt om begrebet ”Avanceret statist”, hvilket er noget være vås. Enten er du statist ellers er du skuespiller, der er ingen mellemvej, men det er vigtig du kan se forskellen.


Løn/ aflønning af Statister
I filmproduktioner uden eller med meget lavt budget, kan statister i udgangspunket ikke kræve eller forlange løn. Her taler vi om filmproduktioner (Kortfiktion eller dummyproduktioner) fra de mange uddannelser i Danmark som, Filmskolen i Ebeltoft, Filmværkstederne, Medieskolerne, Filmvidenskab og Station next mfl. Det eneste man som statist kan forlange ved sådanne produktioner er forplejning. Man skal deltage i disse produktionstyper af lyst, for netværk og for erfaring. Som statist krediteres du ikke!

I filmproduktioner med væsentligt budget, (Spillefilm, Tv-serier) skal statister i hovedreglen på en eller anden vis kompenseres. Med kompensation menes enten direkte løn eller aflønning via gavekort eller lign. eller med refundering af transport. I denne sammenhæng skal man dog skelne mellem scenernes størelse og antallet af statister i en scene. I massescener (Scener med mere end 20 statister) vil vilkårene være anderledes end hvis du indgår i en scene med 2-10 andre statister. I tilfælde af scener med få statister skal du kræve honorering, refundering eller anden form for aflønning. Fordre din deltagelse at du tager fri fra arbejde, er det kun ret og rimeligt at du på en eller anden vis kompenseres. Som statist krediteres du ikke!

I filmproduktioner af kommerciel art (Reklamefilm)(med undtagelse af dummyreklamer) SKAL du i udgangspunket lønnes. Kun i tilfælde af scener med mange medvirkende kan andre aflønningsformer komme på tale, ellers SKAL du lønnes.
Lønnes størrelse afhænger af eksponeringsgraden og intet andet. Jo større eksponering der er i en opgave, desto mere skal du have i løn. Der er derfor stor forskel på om en reklamefilm er til hjemmesidebrug eller om den skal anvendes på nationalt tv. Forplejning samt transport skal dækkes i forbindelse med optagelser og du skal ikke selv afholde udgifter i forbindelse med overnatning osv.

Løn/ aflønning af Skuespillere
I filmproduktioner uden eller med meget lavt budget, kan skuespillere i udgangspunket ikke kræve eller forlange løn. Her taler vi om filmproduktioner fra de mange uddannelser i Danmark som, Filmskolen i Ebeltoft, Filmværkstederne, Medieskolerne, Filmvidenskab og Station next mfl. Det eneste man som skuespiller kan forlange ved sådanne produktioner er forplejning samt kreditering i filmen. Man skal deltage i disse produktionstyper af lyst, for netværk og for erfaring.

I filmproduktioner med væsentligt budget, (Spillefilm, Tv-serier) skal skuespillere lønnes. Uanset uddannelsesbaggrund og forudsætninger burde aflønningen være efter de gældende vilkår for skuespillere fra DSF (Dansk Skuespillerforbund) Forplejning, transportudgifter, overnatning mv. skal naturligvis dækkes. DU skal krediteres.

I filmproduktioner af kommerciel art (Reklamefilm)(med undtagelse af dummyreklamer) SKAL du lønnes. Din løn er til hver en tid til forhandling, men du skal lønnes. Det er eksponeringsgraden som skal være afgørende for størrelsen af din løn og ikke for tiden med at udfører arbejdet. Reklamefilm til netbrug aflønnes lavere end til nationalt eller regionalt TV. Men du SKAL lønnes, alt andet er indiskutabelt. Du krediteres ikke i reklamefilm.

I tilfælde af tvivl henviser vi til DSFs (Dansk Skuespillerforbunds) retningslinier på området. Se her de forskellige variationer af kontraktforhold

Mvh
Tommy Duus

DASK- Vi spiller en rolle, hele livet!
 

søndag den 4. september 2011

Forslag til Skjult kamerasketches


Forslag til Skjult kamerasketches

Telefonsamtaler
Hvad kan man snakke om?
I køen i Matas om at man har lus
I køen? At man er gravid, eller at ens mormor er gravid?
Fortydelsespille
Juble højlydt... eller bande, beskidte ord (fy)
Kalde sin mor for en perkerluder... uh!
Snakke om toiletbesøg... og så var der en kæmpelort

I butikken til ekspedienten
Spørge efter ting som ikke findes... har i de der lyserøde klapbukser? Sparkedragt... næsehårssaks... eller noget de slet ikke sælger? Hvor har i støvsugerne henne?

Svarmuligheder når ekspedienten spørger... kan jeg hjælpe dig med noget?
  • nej, jeg må ikke snakke med fremmede
  • ja, hvor er toilettet
  • Ja, leder efter nogle blå cowboybukser med lommer og lynlås
  • ja... (korte svar, akavet)

Når tøjet er for dyrt, spørg til en vanvittig rabat. 
... 800 kr. er lidt meget, kan jeg ikke få dem til 80. (Det kan vi ikke) åh, hvad det er kun 10%

Prøve tøj i prøverum, udenpå ens eget tøj
Synge højt i prøverum
Prøve de mærkeligste sammensætninger af tøj

Prøve tøj i en børnetøjsforretning og ende med at spørge om de ikke har den lidt større?

Kommentere andre der kommer ud af prøverummet... eller overtag ekspedientens rolle?

Eller kommentere når de kommer ud i deres normale tøj... det tøj det klæder ikke dig

De her underbukser skal være til min kæreste... så kommer jeg ind i billedet ,-)

Putte en gulerod i en buksegine?


Lave en Amalie
Hvor mange hestekræfter har den her cykel?
jeg synes den her ringklokke ringer lidt højt, findes der en app så man kan skrue lidt ned for den?
Hvorfor hedder det egentlig tandhjul... det har jo ikke noget med tænder at gøre.


Ikke mundtlige reaktioner
Lede efter noget
Stå og kigge/ stirre på noget eller nogen?
Pige der drikker øl... ikke fuld
Kram en du ikke kender... ej sorry?
snyde foran i køen

Talefejl
lesbe, tale usammenhængende, dialekt?

Handicap
OCD, Tvangstanker

Spørgsmål til folk i centeret
Hvor er toilettet, gå den anden vej!
Hvad er klokken... 
Stil spørgsmålet i deres intimzone
Lade flere personer stille samme spørgsmål til samme person... 5 der spørger om vej til toilettet?


Spørgeskema med pinlige spørgsmål

Synes du at 2. verdenskrig skulle afskaffes?
Hvilke grønsager kan du bedst lide, agurg, tomat, æble eller advokado 
Find selv på flere?


(alle) Få mathias efterlyst i informationen




tag andres vogne
putte ting i folks vogne... eller tag ting fra folks vogne

Skriv her omkring dine castingoplevelser

Fortæl her omkring de oplevelser som møder dig når du er til castings. Du kan vælge at tage udgangspunk i vores spørgsmål her:



  • Hvorfra bliver du bekendt med castingen, søger du opslag eller bliver du inviteret?
  • Hvordan foregår kommunikationen inden du skal til casting?
  • Har du haft noget at forberede?
  • Hvordan afvikles castingen?
  • Hvis du ikke får rollen, hvorledes informeres du omkring dit afslag?
  • Hvorledes er din samlede oplevelser, laver filmproducerende de samme fejl eller er dine castingoplevelser meget forskellige?

lørdag den 3. september 2011

Derfor droppede Esben sin store chance

Debat: Derfor droppede Esben sin store chance

(Debater denne artikel på vores facebookside, Klik Her)

Esben Knoblauch blev udvalgt af Marie Frank til at være duetpartner. Men udsigten til at blive kendt, fik ham til at takke nej.

Mange af os drømmer om at blive kendt. Det vidner et stigende antal talentshows og reality-programmer om.

Men det gælder ikke 27-årige Esben Knoblauch, som vi kunne opleve i aftenens premiere på DR-programmet "Skjulte Stjerner".

Ud af en række ukendte sangtalenter blev gademusikanten udset af Marie Frank til at være sangerindens nye partner. Men udsigten til mediehysteriet omkring tv-satsningen fik Esben Knoblauch til at takke nej.

- Jeg kunne simpelthen ikke overskue at være kendt. Det ville nok være en stor drøm for mange at være med, men det er det ikke for mig, siger han til bt.dk.

Som deltager i "Skjulte Stjerner" ville Esben Knoblauch, hvis han gik hele vejen, deltage i seks liveshows med professionelle musikere i den bedste sendetid på DR 1. Et oplagt udstillingsvindue for et ukendt talent.

- Jeg var da meget i tvivl, for man skal også gribe de muligheder, man får. Men jeg synes, kendisverdenen er overfladisk. Man skal på en eller anden måde sælge sig selv. Det er jeg ikke god til, fortæller sangeren, der i flere år har spillet gademusik med sine brødre i New York.

Går mod strømmen
De seneste år har danskerne oplevet et boom af nye reality-programmer, hvorfra navne som Sidney Lee (Singleliv), Amalie Szigethy (Amalies verden) og Susan K (Paradise Hotel) har gjort karriere.
En tendens som Esben Knoblauch ikke vil være en del af.

- Hvis man bliver berømt for nogle gode tanker, så er det fint. Men her bliver man jo kendt på, at der er nogle, der tjener penge på, at man bliver kendt. Det ville da være synd at komme frem på at lave noget helt andet, hvis jeg i stedet kunne komme frem på at spille gademusik i New York, fortæller Esben Knoblauch.

- Men jeg er helt klar på samfundsudviklingen. Jeg er selv lærer, og mange af børnene vil bare være berømte. Men jeg kan godt lide at gå mod strømmen, når jeg synes ting er tåbelige, siger han.

På næste fredag skydes det første liveshow i gang, når de otte duetter skal på scenen for første gang. Og selvom programmet skulle blive en succes, så vil Esben Knoblauch ikke fortryde sin beslutning.

- Det er jeg overbevist over, jeg ikke vil gøre. Jeg var lidt i tvivl i starten, men nu er jeg egentlig ret lettet, fortæller han.

Kilde: Artiklen er skrevet af Johan Lyngholm Pedersen fra BT