onsdag den 21. september 2011

Casting Anekdote

I 2007 castede jeg til en køkkenreklame, hvor jeg skulle bruge en
præsentabel, slank, blond, moden kvinde midt i 30’erne med skulderlangt
hår som hovedfigur i denne lille reklameserie. Hun skulle
have bopæl i det østjyske, eftersom dialekten skulle være jysk. Jeg
gennemgik min database, som jeg plejer, og fandt små 20 emner ud,
som jeg kaldte til casting. Jeg lavede også et opslag, som jeg sendte
rundt i netværket for at se, om der skulle gemme sig nogle endnu
bedre bud derude. Det gjorde der, og enkelte blev også kaldt til
casting ad den vej. En kvinde ringede mig op og kunne ikke forstå,
at jeg havde afvist hendes ansøgning, hun mente, at hun passede
perfekt i forhold til min beskrivelse. Jeg fandt hendes ansøgning
frem og måtte erkende, at ud fra billedet var hun helt perfekt, men
jeg havde afvist hende, fordi hun boede i København og ikke havde
nævnt, at hun var århusianer, som jeg jo godt kunne høre. Vi aftalte,
at hun skulle komme til casting, men at jeg ikke kunne refundere
hendes billet til Århus.

Da hun skulle castes, trådte der en anden kvinde ind ad døren, og
jeg spurgte, hvem hun var. Hun svarede, at vi havde talt sammen i
telefonen, og at det var hende fra København, hvorpå jeg kiggede
på det billede, jeg havde printet ud, og kiggede på hende igen. Der
var absolut ingen lighed med personen foran mig og personen på
billedet. Hun havde farvet hår, var væsentligt kortere klippet, havde
taget ca. 10 kilo på efter en graviditet og lignede mere en på 45 end
en på 35. Det viste sig også, at billedet var seks år gammelt.

Resultatet blev, at jeg nægtede at caste hende, eftersom hun overhovedet
ikke matchede nogle af de opstillede kriterier. Hun blev vred og
ville have sine kørepenge, og jeg refererede til vores aftale. Hun måtte
returnere uden casting, 600 kr. fattigere og havde spildt en arbejdsdag.
Havde jeg valgt at caste hende, var det ikke bare min tid, der blev
spildt, men også instruktørens, producentens og kundens tid, når

de skulle gennemse materialet. De ville ganske vist spole videre med
det samme, men synderlig kompetent ville jeg ikke fremstå som
caster, og kunden ville næppe være villig til at betale timeløn for det
arbejde.

Det er derfor af yderste vigtighed, at billedmaterialet er nyere og
vellignende. Er det ikke det, snyder du bare dig selv. Du får ganske
enkelt ikke job på, hvordan du engang så ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar