lørdag den 24. september 2011

Sandheden er ilde hørt

Jeg har igennem 12 år kæmpet en kamp mod illusioner og drømme. Illusioner og drømme der spindes af de som sælger dem. Ikke castingbureauerne, men formidlingsbureauerne som formidler castingbureaernes jobs.

Lad mig understrege meget meget kraftigt. Du bliver ikke kendt, berømt eller rig af at være med i en film. Det er den største skrøne jeg vil aflive på det kraftigste. "opret en profil - hvis du vil blive kendt", "Statistløn på mellem 300-1000 kr." osv. er en skandale. Virkeligheden er sat ud af spil og du udsættes for falsk markedsføring. Ja, det er faktisk forbudt.

Fakta: Hvis du drømmer om at blive kendt, skal du tænke indad og søge psykolog. Du har tydeligvis et selvværdsproblem, som du skal takle nu. Mennesker søger anerkendelse for det de laver, alt berømmelse er et fiks. At anerkendelse kan medføre berømmelse er en anden ting og den rigtige vej at gå.

Fakta: Du bliver ikke berømt af at være statist. Drop illusionen. Du er fuld i en scene. man ligger ikke mærke til statister, det er hele formålet. Statisterne er en del af den realisme man forsøger at skabe.

Fakta: Du bliver ikke berømt af at være skuespiller. Kig i skuespillerhåndbogen, alle her har en formel anerkendt uddannelse eller karriere. Hvor mange kender du? 100 ud af flere tusinde.

Fakta: Børn lokkes ind i bureauerne. Men der er ingen jobs. Eller jo der er skam jobs, bare ganske få. de castings der afholdes er "åbne castings". du behøver ikke at være tilknyttet et bureau for at få adgang til castingen. Når der så endeligt er et job at få, er der så uendelig mange der søger dem, så din sandsynlighed for at få det er meget små. I DASK-online har vi blot 400 under 18 år. Vi har måske 400 jobs til denne målgruppe om året. I sammenligning har vi over 6000 jobs til dem der er ældre. Hos formidlingsbureaerne er der ofte 20.000-30.000 under 18 år, til de samme jobs. Unge under 18 år. udgør blot en volume og har ingen værdi. Når man finder ud af at der ikke er nogen jobs, bliver man skuffet og føler sig snydt og forsvinder helt. En skam, fordi der er jo brug for folk, senere.

Af samme grund oprettede DASK-online gratis filmskuespillerskoler over hele landet for unge mellem 14-18 år. Ikke for at give folk jobs der ikke var der. men for at afklare de unge om det nu også var det, men også for at gøre dem der ville det klar til de mange/ flere jobs der var på den anden side af de 18 år, samtidigt med at de var dygtigere end alle andre som ikke gik på vores skuespillerskoler. Vi havde frafald på næsten 80% i løbet af et år. Dårlige undervisere? eller var det bare ikke den farvede illusion man gik rundt og troede. Vores erfaring er det sidste i overvejende grad.

Fakta: Du bliver ikke rig af at være statist. Kun reklamefilm betaler for deres statister, nogen gange. Generelt er der INGEN løn, INGEN til statister, så lad dig ikke lokke. Skuespillere honoreres naturligvis, men ikke guld.

Drop illusionerne og kom videre. Gør det fordi du synes det kan være spændende, for oplevelsen og gør det igen fordi du stadig synes er spændende og gør det igen fordi at det måske bære dine ambitioner videre...

TAK!

Tommy Duus

DASK-online

Ingen kommentarer:

Send en kommentar