fredag den 25. november 2011

Er du den nye Mads Mikkelsen eller Paprika Steen?


Er du den nye Mads Mikkelsen eller Paprika Steen?
aoa-redaktionen
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Har du en filmskuespiller i blodet? Find ud af det, når Dansk Skuespillerkatalog holder casting til ikke mindre end 275 filmproduktioner.
Dansk Skuespillerkatalog caster til hele 275 forskellige filmproduktioner på samme tid. Tirsdag 6. april går det løs i Aalborg, hvor der forventes op til 300 fremmødte og senere torsdag i Kolding Storcenter. Senere er det Silkeborg, Roskilde og endelig Århus.

Castingen har været en stor succes i Odense og Skive, hvor 500 blev castet.

“Vi forventer at ramme højdepunktet når vi når til Århus, Roskilde og naturligvis København”, udtaler caster Tommy Duus.
Dansk Skuespillerkatalog forventer at have castet et sted mellem 2000-4000 mennesker, når castingen er ovre.

Alle kan troppe op, uanset alder, køn og geografi, for at blive prøvefilmet. Chancerne for at lande en rolle, er betydeligt større end ved en normal casting, lyder meldingen fra Dansk Skuespillerkatalog. Det normale er, at man caster til en film ad gangen.
I Århus har du mulighed for at prøve lykken i spotlightet lørdag 17. og søndag 18. april, kl. 10.00 ved Brobjergskolen / Moven Act.

Læs mere på www.dask-online.dk og i vores facebookgruppe “Danmarkshistoriens største casting”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar