torsdag den 17. november 2011

Hvad er typecasting?

Ordet/ begrebet "Typecasting" er en såkaldt pleonasme eller dobbeltkonfekt, fordi al casting er "Typecasting". Det er det der menes med at caste. Man skal finde det "Rigtige" Type der tilmed kan spille karakteren. Type kan defineres som skuespillerens ydre, eller skuespillerens (indre, karakter)

Begrebet typecasting kan måske have sin berettigelse når man skal finde statister med et særligt udseende eller værende i en speciel målgruppe, fordi de skal indgå som en del af en ramme eller scene som skal fremstå så realistisk som mulig. Begrebet i denne kontekst er udelukkende rettet mod udseenet og ikke den indre karakter. Problemet er bare, at man ikke caster statister, men at statister er noget man finder. Processen med at caste skuespillere er langt mere omfattende end ved at finde statister.

Når begrebet anvendes skal det nok bare ses i det forhold, at det er det typemæssige der er afgørende for om personen får "rollen". Ved at anvende denne pleonasme understreges betydningen af af den ydre karakter frem for den indre karakter der vægtes.

Ved nærmere reflektion tror jeg begrebet er gledet fra (mode) modelverden over til (film) fiktionen. I reality programmer (eller til tv generelt) kan man også støde på begrebet, men her understreges det også bare at udseende (ydre) og personlighed (indre) er en del af udvælgelsen, men som dog ikke er fiktion.

Mvh
Tommy Duus

http://www.dask-online.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar