onsdag den 30. november 2011

Hvorfor vil jeg gerne være skuespiller eller statist?


Til det spørgsmål er der lige så mange årsager, som der er mennesker,
så svaret er ikke entydigt og skal heller ikke være det. Jeg ved
bare, at det er vigtigt, at du gør dig overvejelser over, hvad det er, du
vil med dette erhverv, og hvilket niveau du ønsker at praktisere det
på. Og har en realistisk indgang til det også, naturligvis.
Interesse inden for dette felt skabes hovedsageligt igennem medierne,
eftersom vi er omringet af det i vores dagligdag igennem tv og
film, men også gennem internettet og aviserne. Vi læser om de helt
store skuespillere, ser interview med dem og får måske et glimt af en
”kendt” på gaden.




Vi har alle tænkt tanken, at det må være fedt med den anerkendelse
og opmærksomhed, og gad vide hvad de tjener. De må være
lykkelige … de ”kendte”. Det er de da sikkert også, men nok ikke
mere lykkelig end dig, hvor du end er i dit liv lige nu. Vi stræber
alle efter anerkendelse, at nå så langt som muligt med det, vi synes
er spændende, og det vi er gode til, og det gør de ”kendte” også.
For dem ligger udfordringerne og drømmene bare et andet sted,
eksempelvis ikke længere i at lave film i Danmark, men måske at
søge til udlandet.

Problemerne skabes, hvis man vil springe en masse niveauer over
og blive ”kendt” med det samme. De ”kendte” der lever bedst med
deres rolle, er ganske givet de, som gradvist er blevet mere og mere
”kendte”. De mange talentkonkurrencer, vi igennem de senere år
har set, har født en række barnestjerner, for hvem det ikke har været
lutter lagkage for ret mange. Det har været en tid præget af en massiv
opmærksomhed og lykkestund, efterfulgt af en lige så stor nedtur.
Heldigvis finder de fleste sig selv igen, men det kan være hårdt for
venner og familie, og det kan tage lang tid at nå tilbage.

Man skal nå ét niveau, før man strækker sig efter det næste. At tro at
kvantespring i kendthedsparameteret er lykken er meget overvurderet
og farligt, fordi der ikke er nogen i din omgangskreds, der kan samle
dig op. De ved jo ikke, hvordan du har det, og kan ikke sætte sig
ind i det. Børn af kendisser har den bedste forudsætning for at klare
opgaven uden de store nedture. De er opflasket med det, og det er
en naturlig del af deres liv. De er opflasket med teatergarderoben og
filmsættet.

Gør op med dine ambitioner og tag et skridt ad gangen. At blive
en dygtig skuespiller er trods alt forudsætningen for, at du i sidste
ende kommer langt. Ønsker du at stå på amatørscenen og være
byens stjerne, kan dette være det første niveau, som det heldigvis
er for mange. Ønsker du at leve som skuespiller, er en uddannelse
inden for området den bedste vej, men ikke den sikre og den eneste
vej. Arbejdsløsheden og konkurrencen blandt skuespillere er stor,
og en uddannelse sikrer dig ikke job eller kendthedsstatus, end ikke
en løn over gennemsnittet. Langt de fleste skuespillere, som er uddannet,
er ikke ”kendte” og lever ikke som millionærer, end ikke
som skuespillere. Mange anvender deres kompetencer i andre sammenhænge
som undervisere, foredragsholdere eller i erhvervslivet
som coaches inden for alverdens områder. At være skuespiller er
kompetencegivende på mange områder, men hvis du vil leve af at
stå på scenen eller foran kameraet, skal du ikke stikke dig selv blår
i øjnene.

Du skal gøre det af lyst, fordi du mærker, at her kan du gøre en
forskel, og at det beriger dit og andres liv. Finder du glæden ved dit
arbejde som skuespiller, er alt det andet uvæsentligt.
Statisterne er et forbillede i denne sammenhæng. De gør det ikke
for at skille sig ud og blive ”kendte” eller for at tjene penge. For
det bliver man ikke som statist, altså ”kendt og rig”. Nogen førstegangsstatister
tror måske, at det er smutvejen til stjernerne, men det
er nok den største myte, som jeg på det kraftigste skal afkræfte her.

At det sikkert er sket i verdenshistorien, skal jeg ikke kunne sige,
men jeg ville hellere satse på Lotto en gang om året. Ønsker du at
være statist, skal det være fordi du ønsker det sociale, der følger med,
og naturligvis oplevelsen af at se en film blive til. Det giver biografoplevelsen
et lille pift, hvis du ikke er klippet ud og rent faktisk kan
genkendes, og er du inviteret til premieren, er dette jo også bare en
bonus, for penge er der ofte ingen af. Sporadiske gaver som vin og
biografbilletter, hvis det går højt. Men oplevelser bliver du rig på!




Mvh
Tommy Duus


Caster og indehaver


http://www.dask-online.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar