fredag den 25. november 2011

Kø til casting


11-03-2005 kl. 07:00

40 unge var i går til casting hos Deluca Film i håb om at få en af de eftertragtede roller i den nye ungdomsfilm "Sidste dage i Mørke".



»Ved du, hvorfor Mona Lisa aldrig lukker munden op?
Det er fordi, hun har munden fuld af klister!«
Sætningen vil blive sagt på hundredvisaf måder af håbefulde unge med skuespillerdrømme, inden Deluca Film og Metronome Productions har fundet de to drenge og en pige i alderen 15-17 år, filmholdet skal bruge til den nye ungdomsfilm "Sidste dage i Mørke".



40 håbefulde

I går var omkring 40 teenagere til casting hos Deluca Film i Viby, og i holdpå 10 blev de lukket ind til caster Tommy Duus, der skulle høre dem fremføre Mona Lisa-gåden.
Blandt de forventningsfulde unge var Lil Wachmann, der har en plan om at blive skuespiller og allerede har været i skolepraktik hos Deluca Film.


»Jeg har spillet meget teater, og nu synes jeg, det vil være sjovt også at prøve med film,« forklarede Lil Wachmann, der havde en fordel, da hun har været til filmcasting en gang før for få uger siden.
»Vi sagde præcis det samme, da jeg var til casting i Niels Malmros-filmen "Kærestesorger", så jeg kunne den i forvejen - men det hjalp desværre ikke,« smilede Lil Wachmann, da det stod klart, at hun heller ikke kom videre i denne omgang.


»Det gør ikke noget. Jeg prøver bare en anden gang. I øvrigt skal der jo også bruges personer til andre roller, så måske bliver der en chance alligevel. Det var sjovt at være med,« konstaterede Lil Wachmann, der går i 8. klasse på Rundhøjskolen.
Kasper Bisgaard er instruktør på filmen, der foregår i en lille jysk provinsby og handler om kærlighed, vold og den svære overgang fra barn til voksen. Filmen skal efter planen indspilles i løbet af foråret.





Mvh
Tommy Duus

Caster og indehaver

Ingen kommentarer:

Send en kommentar