søndag den 29. januar 2012

Verdens bedste castingråd

Der er nogle råd som er bedre end andre, men der er bare et råd som bare er det bedste. Paradoksalt nok har det faktisk intet med casting at gøre, men er derfor et godt råd alligevel.

Når man er til casting skal man vise hvad man kan. Hvem du er og hvad du kan er tilsammen det der giver dig rollen i den sidste ende, sådan meget forenklet set. Du kan være nok så "rigtig", men hvis du ikke har de skuespillermæssige kvaliteter til at spille rollen, eller bare er meget uerfaren går det ikke.

Hvis du ikke er uddannet, hvilket de fleste ikke er gælder det om at have så meget kameraerfaring som overhovedet mulig.

Rådet: Lav dine egne film. Uanset hvor dårlige de end er, er det faktisk godt. bare de bliver bedre med tiden. fedt hvis du kan se tilbage og tænke på at de første film nok ikke lige var så heldige...

Hvis andre ikke gider at have dig med i deres film, så skal du ikke sidde og vente på at der er andre der gider at ringe. Du kan vente længe. Hvis du virkelig er så talentløs, så skal du gøre noget for at blive bedre. Lav dine egne film, for dig selv eller for vennerne og du vil lynhurtig opleve, at du bliver bedre og langt mere sikker. Du begynder at forstå filmens virkemidler og hvad der gør dig god. Du lærer at acceptere din stemme og hvor grim du i virkeligheden er. Kun skuespillere der acceptere hvordan de lyder og hvor grimme de er, kan præstere foran et kamera. Alle andre bliver hæmmet af præstationsangst og vil aldrig lykkes.

Ved at lave dine egne projekter, skaber du dit eget aktive netværk. Andre er afhængige af dig og ikke omvendt, en stor styrke at have som skuespiller. Lige pludselig vil du opleve, at de anbefaler dig videre og til castings vil du være langt mere sikker fordi du ved hvad du gør. Nu begynder du at lande roller i andres film. Herfra gælder det om ikke at gå i stå. Netværket skal plejes hele tiden og når du ikke har noget at lave, laver du dit eget. Du må ikke gå i stå, så ruster du. Kommer du ikke på banen og får du ikke spilletid, bliver du ikke set!



Det er bare et godt råd... men det bedste råd, men det kræver en indsats... ligesom alt andet i livet!

Læs her om David Garmarks kommende... "Så gør jeg det sgu selv spillefilmsprojekt i USA til sommer"

Mvh
Tommy Duus

http://www.dask-online.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar