mandag den 2. april 2012

Kan man caste ud fra et billede?

Jeg møder ofte spørgsmålet og folk undre sig når mit korte svar er "jaa" eller "neeæ". Når det er sagt er der naturligvis en længere forklaring og kun den halve sandhed. Tiden. Når folk opretter sig i skuespillerdatabaser, eller sender deres CV med billedmateriale mv. er det billedet der kalder dem til casting. Mange tror det også er deres CV, men det er faktisk sekundært her.

Al Casting er ved førstehåndsvurderingen - typecasting. Alle skuespillere i film er kontekstrelaterede, dvs. de skal passe ind i en på forhånd given ramme. Filmens manus, form og genre. Det er bestemt ikke hvemsomhelst der kan spille rollen troværdigt? Der ledes lang hen ad vejen efter noget der er defineret på forhånd. At man så undervejs kan revurdere disse er noget andet!

Jeg caster altså ikke udfra et billede, men jeg grovsorterer udfra et billedet og det tager mig 2 sek. at afvise folk. Ren Klods Hans... dur, dur ikke... Alternativt skulle vi jo se alle 14-16 årige piger til den forestående Malmroscasting eksempelvis, og det ville dælme tage lang tid. Vælg at spilde din tid på de rigtige!

Men miser jeg så ikke nogen?... Måske,  eller helt sikkert... men jeg vil aldrig vide om jeg gør. Hvis jeg misser nogen er det fordi folk ikke indsender nye, vellignende billeder... Et evigt tilbagevendende tema!

Når jeg efter samtale med instruktøren ved hvordan "hun" skal se ud, er der mange jeg kan udelukke bare ved billedet alene, men er jeg i tvivl lader jeg tvivlen komme dem til gode. Derfor er det også vigtigt at castingbilleder er nye, i farver og er vellignende, ellers mister billedet jo sin funktion. Vi er på jagt efter den "rigtige" til rollen, ikke den bedste skuespiller. Rollen er også defineret efter en lang række ydre omstændigheder, som kan være alder, højde, vægt eller lighed med forældrene, social status osv. I denne sammenhæng handler det om at man undgår støj i sin casting. Hvis den pige vi finder er markant højere end den kæreste hun finder, vil det støje. Ikke at det ikke kan forekomme i virkeligheden, men hvis det ikke er en del af filmens plot, vil denne detalje tage fokus fra historien. Det samme vil være gældende hvis tilfældet var, at hun ikke tilnærmelsesvis lignede hendes forældre.

Når jeg så har snerpet mig ind på de typemæssige rigtige kandidater, så starter castingen. Casting af en skuespiller skal klargøre om skuespilleren har de fornødne karaktermæssige træk (indre) og værktøjer, som afgøre om skuespilleren kan spille rollen. Efter en grundig casting har vi så fundet den "rigtige", "bedste" skuespiller.

Mvh
Tommy Duus

Caster og indehaver af www.dask-online.dk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar