onsdag den 27. juni 2012

Kronprinsen revser reality-tv


Vi fandt i dagens BT en artikel som vi synes du skal lytte til. DASK-online er enige med Kronprinsen og vi hverken caster eller formidler realityjobs. Vores arbejde sigter ikke mod berømmelse men mod faglighed og oplevelser.

Kronprinsen revser reality-tv


Foto: Torkil Adsersen

Brugte redaktørrolle til at kritisere unges higen efter at blive kendte
Landets kronprins tog tirsdag på job som gæsteredaktør på gratisavisen Metroxpress. Dog kun en times tid, men han fandt blandt andet plads til at skrive dagens leder i avisen.
I den - og i resten af avisen - får sporten og dens stjerner den meste spalteplads, men også nogle i kronprinsens øjne knap så store stjerner får et par ord med på vejen. De, der vil i tv for ingenting og for enhver pris.
- Når man tager et hurtigt kig over sendefladen på en god dansk tv-uge, falder man efterhånden over flere og flere 'reality-programmer', skriver kronprins Frederik i sin velkomst.
- Målgruppen er de unge, fortællingen er enkel: Det handler om at være kendt. Ikke så meget for det, man er dygtig til eller har arbejdet hårdt og dedikeret med igennem flere år for at opnå. Mere for det skæve, det enfoldige og til tider absurde eller ganske enkelt blot det at være kendt for at være kendt, fortsætter han.
Han anerkender underholdningsværdien, men sætter også spørgsmål ved de unges drømme.
- Om end det kan være ganske underholdende, får det nok mange forældre og ansvarlige voksne til at løfte øjenbrynene i bekymring over pejlingen i de unges indre kompas. Er det virkelig det, de unge gerne vil spejle sig i? spørger kronprinsen.
Til gengæld glædes han over, at sportsudøvere - efterfulgt af forretningsfolk og kunstnere - er dem, unge ser op til.
- Det er for mig også en indikation af, at de unge godt ved, at vejen til et værdifuldt liv ikke nødvendigvis er brolagt med reality-show og kortvarig lykke, skriver han videre.
Onsdagens avis, som han har ageret redaktør på, er da også spækket med sportsstjerner, OL-program, børneidræt, et interview med kronprinsen selv om sport - krydret med lidt kritisk journalistik om doping og aftalt spil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar