torsdag den 27. juni 2013

Sådan foregår en audition (Aladdin)

Her kan du komme med til "Audition" på Fredericias Teaters Europapremiere på Aladdin.




Du kan følge processen og prøverne ved at se disse videosekvenser igennem... Bemærk desuden at hovedrollerne, Maria Lucia og Johannes Nymark naturligvis har været medlemmer af DASK-online i en årrække...

Forestillingen spiller i "Operaen" i perioden 19. juli - 20. aug. 2013
Du skal købe billet nu, ellers er det for sent... men mon ikke der kommer et par ekstraforestillinger!

Hvorfor være statist i en film?

Hvorfor overhovedet være statist i en film? 

Har du tit tænkt på at det kan være spændende at medvirke i en filmproduktion? Muligheden er der bestemt, vi har i tusindvis af statistroller i løbet af et år. Alt du skal gøre er at byde dig til.

Hvis du ikke har prøvet at være statist i en filmproduktion tidligere, er det helt sikkert noget vi vil anbefale dig. At se skuespillerne og instruktøren arbejde og det øvrige crew. Det er en på "opleveren", bestemt. Du vil blive overrasket og forundret. Du vil finde ud af hvorfor det er dyrt at lave film. Ventetid, optagelser der tages om og om igen, ventetid og atter ventetid. Alt skal klappe før der siges "Klar til optagelse"... Vind og vejr, lyd og lys, billede og spillere og dig, statisten. 

Men du skal gøre det for oplevelsen... Du får ikke penge for det, end ikke din transport eller parkering godtgjort. Men det er en stor oplevelse, bestemt.

Så er der desværre de som tror at meget statisterfaring giver bonus på deres skuespiller CV, dette er forkert. Statisterfaring er bestemt ikke et minus, men at kalde det plus, er at overdrive. Det eneste du kan tage med dig til en "Rolle", er set-erfaringen. Det faktum at du har været på en optagelse og kender til det store setup, ventetiden og tonen er et klart plus. Du er mere parat til at spille rollen som skuespiller, end hvis du ikke havde denne erfaring. Du bliver ikke på samme måde overvældet over det store setup, kameraerne og de mange mennesker. Det er du forberedt på og er derfor et skridt foran.

Men at tro, at det er direkte "godt", at skrive 20 statistroller på skuespiller CVet er en illusion. På skuespiller CVer skal der være skuespillererfaring og alt andet er sekundært. Her skal du blot nævne i en sætning, at du gennem en årrække har medvirke som statist i en række spille- og kortfilm, hvis dette er tilfældet, men IKKE tæppeklistre dit skuespillerCV med denne info. Skuespillerjobbet er noget fundamentalt andet end statistarbejde. Statisterne er vigtige, men din rolle som statist er en helt anden, selvom der naturligvis kan drages paralleller. 

Grunden til at du som skuespiller, skal forblive at være statist og derfor jævnligt skal melde dig under fanerne, er at vise flaget og for at netværke. At møde andre statister og dine skuespillerkollegaer er altid et plus. 

Så kan du, har du tid og lyst, mister du ikke værdighed af at være med som statist, heller ikke selvom din ambition er en anden. Som skuespiller handler det om at vise sig og byde sig til. Instruktøren ser dig næppe på optagelserne og replikker får du heller ikke... men måske du møder nogen som kan gøre en forskel for dig på et andet tidspunkt, eller du møder nogen du kan hjælpe på vej!

Mvh
Tommy Duus

Caster og indehaver af www.dask-online.dk

onsdag den 19. juni 2013

Så du Torben Brink i Alle for en?

I går tonede spillefilmen "Alle for en", med Mick ØgendahlJon LangeRasmus BjergJonatan SpangGordon KennedyCharlotte FichMille DinesenRutger Hauer og naturligvis Torben Brink.

Torben Brink af en af vores mange medlemmer som har været med helt siden starten i 1999. Igennem de 14 år har CVet blevet længere og længere. Masser af statistroller, men også af de sjovere som skuespiller i kortfilm, reklamefilm og nu også en markant birolle i en spillefilm med flere replikker.

Du kan se Torbens "offentlige profil" og se hans imponerende CV:  KLIK HER

Se fuld Cast: KLIK HER

Eller læse om Torbens oplevelse i Hollywoodfilmen The Stranger Inside: KLIK HER


mandag den 17. juni 2013

Hvorfor er nogle castings åbne og andre lukkede?


Hvad er i bund og grund forskellen på en åben casting og en lukket casting





Hos DASK-online er det vigtigt at fagligheden er i orden og vi giver dig gerne en forklaring på fagtermer og begreber som ofte skaber forvirring og ja næsten mytedannelser!

En åben casting er kort fortalt en casting, som alle kan søge til. Det kan godt være, at der er udstukket rammer for køn og aldersgruppe, men grundlæggende kan alle søge ved blot at møde op. Til nogle åbne castings skal du dog ansøge inden, til andre skal du blot møde op på et givent tidspunkt. Ved åbne castings er hovedreglen, at der ikke er nogen forberedelse. Skal du vise noget specielt eller specifikt er det instrukser som bliver dig givet ved dit fremmøde. (En replik, eller en scene) 

Når en casting gøres åben er det fordi man leder efter nyt talent, ofte børne- og ungdomsspillere og voksne til biroller til TV-serier og spillefilm. Man åbner sluserne og ser hvad der kommer, og håber på at en stjerne kommer ind. En åben casting bliver annonceret på websites, facebook og i aviser og nogen gange også i radioen eller på Tv. Når der skal gennemses mange mennesker på kort tid bliver denne casting ofte meget overfladisk. Denne castingform kan man godt betegne som typecasting,  blikcasting eller præ-casting, hvor udvælgelsen først og fremmest går på ydre karaktertræk frem for de skuespillermæssige kompetencer. Denne åbne castings formål er mere at vælge folk fra end at vælge folk til. Kort og godt grovsortering. Alle åbne castings efterfølges af en lukket casting for de emner man gerne vil se igen fra den åbne casting.
Alle de castings du finder på formidlingssites, facebook osv. er åbne castings. Åbne castings er altså en slags screening efter talent og er første led i en dyberegående castingprocess.

En lukket casting derimod skal du inviteres eller kvalificeres til via en invitation eller fra en åben casting, som netop beskrevet og du skal forberede en given tekst eller scene på den karakter der er dig tiltænkt. Langt de fleste castings annonceres faktisk slet ikke. De castings du finder på formidlingssites eller facebook mv. er kun toppen af isbjerget. Derfor kan du ofte tænke: ”Den film har jeg ikke set casting på”. I disse sammenhænge anvendes instruktørens eller casterens eget netværk og arkiv, skuespillerdatabaser og skuespillerhåndbogen. Finder man de rette aktører fra disse sammenhænge, hører du aldrig om denne casting. Eksempelvis bliver 98 % af alle castings til reklamefilm aldrig annonceret. Der er en kunde og givetvis et produkt, der skal hemmeligholdes. Desuden er fristen ofte kort, og kunden har indflydelse på, hvem der skal kaldes til casting, hvorfor databaser, som DASK-online, med skuespillere er at foretrække.

Men du ser jo mange opslag på de forskellige formidlingssider. Kan det da virkelig passe at dette kun er toppen af isbjerget. Ja, det kan det. Der bliver produceret meget fiktion i Danmark, men hovedparten af de opslag du finder er ikke castings, men efterlysninger efter statister og det er en helt anden jobtype og en hel anden process, som er langt kortere end castingen. Før der tages endelige beslutning om hvorvidt du får rollen på en spillefilm eksempelvis har du sikkert været igennem 3, 4 eller 5 castingrunder. Har selv castet ungdomsspillere over 10 castingrunder, men det er også at trække den?

Håber det gav lidt indsigt, eller mail os spørgsmål og kommentarer, eller skriv dem i tråden her ,-)

Mvh
Tommy Duus

Caster


Ønsker du filmerfaring som skuespiller?

Ønsker du filmerfaring som skuespiller skal du gøre en indsats!

Der produceres rundt regnet 10.000 filmproduktioner i Danmark hvert år som inddrager skuespillere i denne proces. Det lyder af meget, men der produceres rigtig meget på alle niveauer, alt fra små reklamespots til nettet, kortfilm på landets mange medieuddannelser og dem du ser i fjernsynet... Altså spillefilm og de landsdækkende og regionale tv-reklamer.

Har du ønske om at være med i nogle af dem, fordi du har drømme om at blive skuespiller, skal du drømme videre. Du skal arbejde mod det og have en klar ambition. Telefonen ringer ikke uden en indsats og du bliver næppe stoppet og opdaget på gaden, sorry!

Som skuespiller er du din egen virksomhed og du skal byde dig til, så vi kan se du er der og at du har lyst og ambitioner. Så kalder vi dig til casting. Efterfølgende er den denne castingproces som lander dig rollen, hvis du er den rette til rolle, er i træning og er dygtig. Du skal jo være dygtigere end de andre der også til casting til rollen.

Har du en profil på www.dask-online.dk kommer rollerne ikke af sig selv. Din profil er jo blot en af mange, hvorfor du skal byde dig til. Hvis du ikke er aktiv, sker der tilsvarende lidt. Opdater din profil. Når du opdatere din profil, kommer du via vores system helt automatisk forrest ved søgning. Så jo oftere du logger dig ind, desto flere filmproducerende ser dig. Vi har lavet en vejledning ved din profil som tager dig i hånden, for det er ikke helt tilfældigt hvad du skriver og hvilket billede du viser... Du skal også helt have video på din profil! 

Søg på de opslag du finder spændende, men kun på de opgaver du rent faktisk vil have en rolle i. Vi har udviklet CastSelv, som gør at du kan komme i betragtning til roller som er langt fra din bopæl. Bor du i frederikshavn kan du nu søge en rolle i KBH. Bliver du efterfølgende kaldt til casting, er din chance for så at få rollen noget større, ellers ville de slet ikke ulejlige sig, tro mig!

Mange opgaver er helt ulønnede, kun de kommercielle er lønnede. Men de ulønnede skuespillerjobs er faktisk de mest værdifulde, for uden dem lander du ikke en rolle i en spillefilm eller tv-serie... mm. du har en uddannelse som skuespiller. Netværket du skaber dig ved at lave kortfilm er uvurderligt og du bliver bedre hver gang du er på optagelse... Hvis der ikke er nogen der gider at have dig med, hvorfor laver du så ikke din egen film. Det er faktisk slet ikke svært idag?

Har du ambitioner, så vis os det og GØR noget så vi ser dig ;-)

Tjek siden ud og se om der er noget der tiltaler dig: www.dask-online.dk

Mvh
Tommy Duus

Caster og indehaver af DASK-online

torsdag den 6. juni 2013

Drømmer du om at blive skuespiller?

Drømmer du virkelig om at blive skuespiller? Tænk lige over denne formulering.




Spørgsmålet er, om du drømmer om at blive skuespiller, eller om hvorvidt du har ambitioner om at blive skuespiller. Det er milevidt forskel. Hvis du drømmer, er du noget du håber sker en dag, lidt ved en tilfældighed. Har du ambitioner, er det noget du retter din energi og din tid hen imod.

Mange der drømmer om en skuespillerkarriere venter på, at tingene sker og at man er heldig og får en rolle en dag ved at møde til casting. Men der er ikke noget der er mere forkert. Du får ikke rollen ved et tilfælde, men fordi du er dygtig til at udfylde denne, og overtrumfer alle andre der var til casting.

Det fordre at du selv er opsøgende, netværksparat, i træning og er forberedt. Jeg ser alt for ofte skuespillere der ikke er forberedte til castings. Ikke i den forstand at de ikke kan teksten, det kan de fleste, men at de slet ikke har sat sig ind i hvad de er til casting til og hvad rollen indebære. Mange har den lidt uheldige tendens, at møde op til castings for træningens skyld. Der er ikke noget mere netværksnedbrydende når vi på den anden side af kameraet finder ud af, at du alligevel ikke kan være med på de angivede optagedage. Vi ringer ikke til dig igen.

Der er kun en der får rollen. Når der så har været 50 til casting på rollen giver det jo selvsagt 49 afslag. Men det har ikke været spild af din tid, hvis du har været forberedt, er kommet til tiden, har vist interesse og er i træning. Så ringer vi til dig igen, fordi du er dygtig og har den rette instilling. Dig vil instruktøren gerne arbejde med på et andet projekt, hvor rollen er mere dig end denne hvor du fik afslag.

Du skal ikke fortælle os at du har ambitioner, du skal vise os det. Den måde du viser os det på, er ved at være igang med faget. Du laver teater, er i en teatergruppe, tager filmskuespillerkurser, laver castingtræning og måske laver du dine egne videoøvelser eller kortfilm. Du skal ikke fortælle os at du er ambitiøs, men vise os det... ellers er du i den store kategori af drømmere!

Hvis du tager et kig på profilerne i vores "offentlige katalog" på dask-online, kan du netop se at vi prioritere at folk beskriver deres ambitionsniveau, og at dette felt også kommer før øvrige erfaringer. 

Mvh
Tommy Duus

Caster og indehaver af www.dask-online.dk