torsdag den 27. juni 2013

Hvorfor være statist i en film?

Hvorfor overhovedet være statist i en film? 

Har du tit tænkt på at det kan være spændende at medvirke i en filmproduktion? Muligheden er der bestemt, vi har i tusindvis af statistroller i løbet af et år. Alt du skal gøre er at byde dig til.

Hvis du ikke har prøvet at være statist i en filmproduktion tidligere, er det helt sikkert noget vi vil anbefale dig. At se skuespillerne og instruktøren arbejde og det øvrige crew. Det er en på "opleveren", bestemt. Du vil blive overrasket og forundret. Du vil finde ud af hvorfor det er dyrt at lave film. Ventetid, optagelser der tages om og om igen, ventetid og atter ventetid. Alt skal klappe før der siges "Klar til optagelse"... Vind og vejr, lyd og lys, billede og spillere og dig, statisten. 

Men du skal gøre det for oplevelsen... Du får ikke penge for det, end ikke din transport eller parkering godtgjort. Men det er en stor oplevelse, bestemt.

Så er der desværre de som tror at meget statisterfaring giver bonus på deres skuespiller CV, dette er forkert. Statisterfaring er bestemt ikke et minus, men at kalde det plus, er at overdrive. Det eneste du kan tage med dig til en "Rolle", er set-erfaringen. Det faktum at du har været på en optagelse og kender til det store setup, ventetiden og tonen er et klart plus. Du er mere parat til at spille rollen som skuespiller, end hvis du ikke havde denne erfaring. Du bliver ikke på samme måde overvældet over det store setup, kameraerne og de mange mennesker. Det er du forberedt på og er derfor et skridt foran.

Men at tro, at det er direkte "godt", at skrive 20 statistroller på skuespiller CVet er en illusion. På skuespiller CVer skal der være skuespillererfaring og alt andet er sekundært. Her skal du blot nævne i en sætning, at du gennem en årrække har medvirke som statist i en række spille- og kortfilm, hvis dette er tilfældet, men IKKE tæppeklistre dit skuespillerCV med denne info. Skuespillerjobbet er noget fundamentalt andet end statistarbejde. Statisterne er vigtige, men din rolle som statist er en helt anden, selvom der naturligvis kan drages paralleller. 

Grunden til at du som skuespiller, skal forblive at være statist og derfor jævnligt skal melde dig under fanerne, er at vise flaget og for at netværke. At møde andre statister og dine skuespillerkollegaer er altid et plus. 

Så kan du, har du tid og lyst, mister du ikke værdighed af at være med som statist, heller ikke selvom din ambition er en anden. Som skuespiller handler det om at vise sig og byde sig til. Instruktøren ser dig næppe på optagelserne og replikker får du heller ikke... men måske du møder nogen som kan gøre en forskel for dig på et andet tidspunkt, eller du møder nogen du kan hjælpe på vej!

Mvh
Tommy Duus

Caster og indehaver af www.dask-online.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar