onsdag den 3. juli 2013

Søger du op på skuespillerskolerne?

Hvis du er en af de mange håbefulde skuespilleraspiranter, der hvert år forsøger, at komme ind på skuespillerskolen i Århus, Odense eller København er der mange gode råd at tage af, alt efter hvem du spørger.

Hvordan kommer man ind på skuespillerskolen, hvad kigger de efter, hvilken tekst skal man vælge, hvad skal man kunne inden man søger op, skal man have erfaring eller er skuespillertalent og udstråling nok?



Det er et svar på alle disse spørgsmål. Få dig en vejleder, som er uddannet fra en af statens teaterskoler, som har været i gamet og i branchen, som ved hvad der røre sig og kender til branchens tendenser. Er inde i klassiske og moderne dramatiske værker, som har et netværk og en erfaring du kan trække på. Det er det aller bedste råd og der er ingen råd der kan overtrumfe det! Lad dig ikke narre af, at du kan gøre det selv og at du søger råd hos andre som har været prøveforløbet igennem, men som ikke er kommet ind. De er jo ikke kommet ind? Som at søge gode råd fra en som ikke fik jobbet, er bare spild af din tid. Ikke at der ikke kan være guldkorn og sandhed i at høste af denne erfaring, men det er direkte farligt at følge den, for den er ikke objektiv.

At du ikke har råd til en dygtig vejleder, er så en anden ting. Men så må du tage dig råd til det, hvis du altså mener det. Gør du det halvhjertet, og det gør du hvis du ikke har en vejleder på... så kommer du ikke ind. Hvad er så meningen med at bruge din og andres tid på det? Gør det, så gør det... ellers skal du lade være.

Mange er af den opfattelse, at man lige prøver først for at få noget erfaring med optagelsesprøverne, så satser man næste år. Den erfaring man så har fået gør en mindre nervøs næste gang, hvorfor ens chance derfor er større. Der er ikke noget i verden, der er mere forkert end den antagelse. For mange bliver det en sovepude, også næste år. Før du ved af det, har du søgt op over flere år, uden rigtig at mene det. Skulle du gå videre i prøveforløbet, vil der blive lagt mærke til din indsats, din indstilling og din forberedelse. Fejler du her, kan du være nok så talentfuld. Kun en vejleder, der har prøvet det ved bedre. Denne viden skal du investere i, ellers er du i kategorien af den store mængde af drømmere som hvert år søger op, men som ikke hverken mener eller inderst inde selv tror på det.

Af selv samme årsag, har vi på DASK-online igennem 8 år samrabejdet med en lang række vejlerede som alle har været møllen igennem og som gerne vil træne, motivere og inspirere nye unge skuespillertalenter. Vi opdatere listen i august måned. Herfra kan du logge på din profil på dask-online og frit tage kontakt til den vejleder du synes skal hjælpe dig på vej. Herfra er det op til dig og vejlederen at lave aftalerne, vi er blot det formidlende led.

Læs mere om vores vejledere: KLIK HER

Kort og Godt: Stil spørgsmålene til nogen der rent faktisk kan svare på dem og ikke til dem der tror de kender svaret ,-)

God jagt


mvh
Tommy Duus

Caster og indehaver af www.dask-online.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar