søndag den 3. november 2013

Hvor mange castings er det lige du har været til?


Ja, hvor mange castings har du været til. Desværre er der mange om budet og kun en rolle at få. Selvsagt giver det flere afslag end godt er, det er en af grundene til at vi har opfundet CastSelv på www.dask-online.dk

Det er i alles interesse kun at komme i betragtning til de opgaver, hvor man reelt set har en chance for at få rollen, alt andet er spild af alles tid... i bund og grund


Christina Hendricks er bedst kendt for sin rolle som Joan i TV-serien 'Mad Men'. Men på trods af, at hun i dag er en af verdens største sexsymboler, har vejen til succes i Hollywood været lang for den i dag 38-årige skuespillerinde.

"Jeg har været til en million castings og er blevet afvist en million gange, så det er noget, jeg er ret vant til," siger hun til det canadiske modemagasin Flare Magazine.

Christina mener, det skyldes, at folk altid leder efter en bestemt type, også udseendesmæssigt. Og nogle gange er det altså bare ikke en rødhåret skønhed med kurver.

"Enten er du den rette til rollen, eller også er du ikke. Man kan gå fra en casting og tænke, at man har gjort det fantastisk, og så får du at vide, at du ikke ligner den, instruktøren havde forestillet sig. Det har ikke noget at gøre med dit talent. En eller anden kan bare have slået op med en rødhåret pige forleden og så ikke havde lyst til at ansætte mig," siger Christina Hendricks.

Ryan Gosling har ringet

Man må da sige, at det er gået noget bedre siden. I dag er Christina Hendricks for alvor blevet en stor stjerne. Så stor endda, at hun forleden blev ringet op af selveste Ryan Gosling, som har skrevet sin debutfilm og nu skal til at instruere den. Og han vil have Christina på rollelisten.

"Jeg blev vildt intimideret. Ryan ringede og spurgte mig, om jeg var interesseret i at være med i denne her film, og jeg sagde: 'Ét, ja, selvfølgelig, og to, hvorfor mig? Og tre, jeg vil ikke skuffe dig.' Det er den største rolle, jeg nogensinde har fået, så denne her rolle er jeg helt klart nervøs over," siger hun ydmygt til Flare Magazine.

"Jeg er ikke særlig berømt"

Men hvordan håndterer Christina Hendricks sin nye berømmelse? Ifølge hende selv er det ikke så svært, for hun føler ikke, hun er lige så berømt som Hollywoods helt store navne.

"Jeg er bare ærlig talt ikke særlig berømt. Jeg kan sagtens leve et helt normalt liv. Jeg er ikke i samme båd som Jennifer Aniston, hvor folk camperer ude foran mit hus. Jeg kan gå ud med skraldet, spise ramen (japanske nudler) uden problemer," siger hun.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar