onsdag den 18. december 2013

Hvad er det rigtige at sige ved en casting?

Hvad er det rigtige at sige ved en casting?

Jeg får ofte dette spørgsmål, og må erkende at der ikke findes noget svar på hvad der er rigtigt at sige ved en castingen. Svaret er vel rettere at der er noget der er mere forkert at sige. Om noget er rigtigt eller forkert er meget situationsbestemt.

Faktum er dog, at du sjældent snakker dig til jobbet, men rettere snakker dig fra jobbet.

Det er din kompetencer og færdigheder som lander dig rollen i den sidste ende. Er du kaldt til casting må det formodes at du jo er typen man leder efter. Så er det et kemi spørgsmål det sidste stykke.

Det er snarere lettere at snakke sig fra et job, eller vise uhensigtsmæssig adfærd eller manglende situationsfornemmelse.


Eksempler:

Kom ikke for sent.
dvs. du skal komme i god tid, så du ikke kommer for sent. At starte med dårlige undskyldninger om børn, tog, eller kø giver os bare indtryk af at du ikke prioritere os nok. Naturligvis kan der opstå situationer, men så ringer man og fortæller det. Venter vi først på dig, skal du ikke forvente at det er dig der får rollen?

Stop brokkeriet... 
"jeg synes altså det er for dårlig at jeg kun modtog halvdelen af scenen"
At brokke sig, giver ikke god stemning og castingen kan meget vel blive akavet. Det formudre dine chancer, simpelthen. Dit udgangspunkt er negativt. Skal du brokke dig, skal du gøre det inden eller efter castingen. Du kan have lov til at komme af med dit brok, men du skal bare fornemme hvornår det er smart?

Snak ikke om andre end dig selv, og slet ikke dårligt!
Han er godt nok en idiot... hun er en dårlig skuespiller... ved ikke hvad de tænker på... osv.
Fokus er på dig. castingen er din tid, ikke andres. Snakker du dårligt om andre risikere du at komme i en akavet situation. Hvad nu hvis jeg har en relation til dem du snakker om? Du må mene hvad du vil, du skal bare ikke fortælle mig om det.

Smalltalk med måde: 
Smalltalk er en disciplin, hvor der er en ballance. Den skal du fornemme. Du skal ikke udbasunere alle intimdetaljer om dit privatliv eller om hvad du skal have til aftensmad. Under castingen mødes vi i en faglig relation, lad det private ligge i garderoben.


"Jeg kan altså ikke teksten!"
Det er altså bare et dårligt udgangspunkt

"Hvornår er det egentlig der er optagelser?"
Du fortæller mig her, at du slet ikke har sat dig ind i hvad du er til casting til.
- I januar... "ej, men der kan jeg ikke"... (nej vel?)

Du skal ikke diskutere?
Du må gerne komme med forslag til scenen, men kunsten og vurderingen ligger mere i hvordan du lytter, tager imod og adoptere vores imput. Husk, det er ikke dig der skal være den kreativ skabende, det har vi et helt team til.

"men jeg synes det ville være bedre hvis...", fint du synes det, men forsøg at gøre det jeg siger?

Opdateres...



mvh
Tommy Duus

Caster

www.dask-online.dk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar