tirsdag den 10. december 2013

Hvordan? - Sådan finder du dine statister?

At finde statister til filmproduktioner har altid været en møjsommelig opgave. Som statistkoordinator er arbejdet aldrig helt færdig før man er sikker på om folk er kommet og produktionen er tilfredse. Du er som koordinator lorten af bunden af hierakiet. Din opgave er simpel: Skaf de statister produktionen efterspørger, også når der foretages justeringer i 11. time. Det er bare faktum.

Men det ved man når man påtager sig opgaven som statistkoordinator, så det burde ikke komme som en overraskelse. Så er det da heldigt at der findes så mange formidling- og statistsider, samt guds gave til statistkoordinatoren "Facebook". Med de mange grupper og sider og hjemmesider og netværk, teatergrupperinger mv. burde det være den nemmeste opgave i verden at skaffe de statister man nu skal bruge. Man har adgang til tusindvis af mennesker. Men det er det bare langt fra. Jeg vil våge den påstand, at det tager dobbelt så lang tid i dag som det gjorde da jeg koordinerede min første spillefilm tilbage i 2001.

"At kende sandheden", filmen af Nils Malmros. Hertil skulle jeg finde ca. 600 statister til denne periode film. Jeg blev i den grad sat for løverne, for jeg anede meget lidt om optagelsesprocesserne og om hvordan "man gjorde". Ingen fortalte mig noget, så jeg skulle opfinde den dybe tallerken. Det begyndte jeg så på, men inden den var færdig var jeg udbrændt, færdig... done! Opgaven var for stor, for omfattende. Der var for få timer i døgnet. Jeg måtte kaste mit håndklæde i ringen og stoppe, sige fra før optagelserne var slut. Det var ilde set, og jeg brændte mange broer ved den handling. Men tror jeg havde brændt mig selv meget værre, hvis jeg ikke havde gjort det!

I en periode på knap 3 måneder sov og spiste jeg ikke nævneværdigt. Jeg var konstant i en forsvarsmikanisme, hvor jeg frygtede ændringer i optagelserne, som gjorde at jeg enten skulle afmelde nogle statister eller skaffe nye. Jeg var med på optagelserne som koordinator og kunne ikke skaffe folk mens jeg var på optagelserne. Dagsprogrammerne var først færdige hen ad aften, hvortil jeg skulle ringe statister ind til næste dag for at være sikker på at de mødte op... og jo helst inden kl. 22.00. Lidt moral har man vel. Oplevede dog at det var svært at ringe 50 mennesker op fra 20.30 til 22.00 på fastnettelefoner. Min moral måtte jeg vinke farvel til, jeg ringede nogen gange folk op klokken 00.30. Når man så selv skulle være på optagelse i Esbjerg klokken 6.00 med to timers transport fra Århus, kunne man godt regne ud hvor lidt søvn man så fik den nat?

Flash!
Tilbage i 2001, var det de færreste der havde mobiltelefoner. Dvs. jeg skulle træffe folk mens de var hjemme og jeg kunne ikke informere via SMS. Tilbage i 2001 var det langt fra alle der havde e-mail, så mange aftaler skulle overleveres mundtligt og man skulle stole på de aftaler man indgik. Man skulle virkelig huske at folk fik ens nr. ellers kunne de jo ikke melde afbud eller spørge? Vis nr, var ikke en udbredt ting dengang. Heldigvis var en aftale en aftale, jeg oplevede kun meget få afbud og udeblivelser. De afbud der var, var grundet misforståelser. Folk der ikke havde modtaget mails, af mange forskellige årsager. Folk der havde forventet at jeg havde ringet igen tidligere og bekræftet vores aftale, som derfor havde lavet andre planer mv. At overbooke var ikke et begreb jeg kendte. Så dem jeg fandt havde bare at møde op, ellers var jeg på den. Det var jeg sjældent, dog. men jeg arbejde jo også for at det ikke skulle ske.

Så er det man tænker at tingene er meget nemmere idag, med alt det første jeg ridsede op. Mobiler, mails, hjemmesider, SMSer osv.

Men det er det langt fra! Som koordinator tror du det er nemmere, fordi du har dine aftaler, men du har langt fra samme forpligtelsesgrad som tidligere. Dengang fik man løn, nu får du biografbilletter. Med de mange muligheder kan folk vælge til og fra. Kommer der noget mere spændende, vælger de det til også uden at fortælle dig det. Mail og facebook kontakt er slet og ret for nemt for alle parter, og den skriftelige aftale er bare ikke forpligtende nok. Folk finder ikke ejerskab eller troskab ved en mail.

Jeg satte mig i sadlen, som statistkoordinator, først på "MGP Missionen" og senere "Tarok" og var med årene blevet klogere på at hjælpe andre statistkoordinatorer og høre på deres problemer, men også igennem min årelange erfaring med at caste og koordinere skuespillere... også mine dyrttjente lærepenge fra Malmrosfilmen.

Faktum: Du skal snakke med folk, først der kan du vide dig nogenlunde sikker på at du har folks tillid og at folk kommer. Naturligvis kan folk blive forhindrede, men har du snakket med dem melder de fleste også afbud... så du ikke står med røven i vandskorpen på optagelserne.

Når jeg kalder folk til casting, ringer jeg og invitere folk. Når jeg laver CastSelvopgaver, hvor folk caster sig selv hjemmefra, ringer jeg til folk. Når jeg koordinere statister, ringer jeg til folk. Jeg sender også mails og måske en sms... men det første jeg gør er at jeg ringer til folk. Når jeg ikke gør det, det er ikke altid tiden er til det... skal jeg bruge tiden på brandslukning og på ikke at sove.

Ring, ding, ding!!


Mvh
Tommy Duus

www.dask-online.dk




Ingen kommentarer:

Send en kommentar