tirsdag den 30. september 2014

Hvorfor hører man ikke noget når man søger job?


Havde et medlem den anden dag der ringede og spurgte om hendes tilmeldingerne til vores opslag gik igennem, og om de producerende i den anden ende overhovedet kiggede på de ansøgere der kom.

Det er naturligvis uheldigt, hvis man ikke føler at man overhovedet bliver set. Her er der en række parametre man skal have med.

Vi har gjort det meget simpelt at søge vores opslag direkte fra profilerne, ganske som vi har gjort det meget simpelt for de producerende at se ansøgerne.

Alt du skal gøre for at ansøge et job, er kun et klik væk. Når du har klikket bliver din profil synlig for den producerende, som herfra har magten til at kontakte dig over telefonen. (Opkald/ SMS)

Hvad skal der til for at den producerende så ringer til dig? Du skal være "Rigtig" i forhold til jobbet. Er du ikke det, bliver der slet ikke taget kontakt til dig. Det er hele pointen med vores system.

Det handler i bund og grund ikke om der er 100 der søger opslaget eller 5. Hvis du ikke er "rigtig", sker der intet. Vores system er netop indrettet således, så hverken du eller den producerende spilder tiden mere end højest nødvendig.

Det første den producerende ser, er dit billede, alder og din geografiske pladsering.

Alt for mange, tager ikke vores råd om castingbilleder alvorligt. Og det får konsekvenser. Er dit castingbillede ikke i orden, ikke engang åbnes din profil. Castingbilledet er fundamentet for alle henvendelser. Så længe man ikke forstår eller prioritere det, er der langt til jobbet.

Alderen spiller også ind. Søges der en ca. 30 årig kvinde, bruger vi ikke kræfter på dem der er 19 eller 45 år.

Søger du ulønnede job i KBH, men hvor du bor i Nordjylland, kan du måske godt være nok så "Rigtig", men så spiller geografien også bare en rolle. Det er oftest dem som bor længst væk, som melder afbud eller udebliver... og man gider ikke kampen.

Derfor: Det bedste du kan gøre, er at holde din profil opdateret med tekst og billeder, så de direkte personlige henvendelser også kommer din vej... men også at du kun søger de opslag hvor du tænker at du er "Rigtig". Alle de gange hvor du tager chancen, er ofte spildte kræfter!


Mvh
Tommy Duus

Caster

www.dask-online.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar