fredag den 3. oktober 2014

Den uprofessionelle filmbranche - Tag jer sammen!

Ja, hvis du har medvirke i en filmproduktion kan denne tanke sikkert have strejfet... op til flere gange. Specielt hvis man ikke har været med før, så kan mange oplevelser virke direkte hovedrystende. Men der er jo altid en grund, en årsag i den anden ende, og her skal man kende lidt til produktionsprocesserne for at forstå dette!

Når jeg koordinere statsiter, som jeg sideløbende med casting, har gjort i snart 16 år, har jeg aldrig været udsat for at der ikke er kommet justeringer i produktionsplanen undervejs. Nogle har selvfølgelig været mere omfattende end andre. Men justeringer, tilpasninger, omrokeringer mv. forekommer altid, og statisterne er sidste led i denne informationskæde.

Eksempel:
Tilbage i efteråret 2012 koordinerede jeg statister i Hvide Sande i forbindelse med MGP Missionen. Her skulle jeg en dag finde 100 statister til en kirkescene, hvilket i sig selv altid er en udfordring... og specielt i Hvide Sande ;-)

Statisterne skal møde ind i kirken klokken 12 til en kort optagedag med slut ca. kl 16. Inden kirkescenen er holdet på havnen for at optage filmens startscene, hvor hovedpersonen skal komme op fra en båd og løbe hen over en badebro.

Produktionen havde bare ikke taget højde for at den lette tåge der var netop denne morgen, gjorde at broen var glat. Resultatet kunne derfor blive at skuespilleren ville falde og evt. brække en arm. Her skulle man finde en løsning og der skulle tænkes hurtigt. Løsningen blev at man fra den lokale tæppeforhandler fik nogle tæpperester man lagde ud på broen. Så justerede man skudlisterne, så tæpperne naturligvis ikke kom med i filmen.

Denne justering resulterede i at kirkestatisterne ventede i 3 timer inden filmholdet overhovedet kom. Hvilket naturligvis medvirkede til utilfredshed blandt de fremmødte. Jeg fik i min øresnegl på et tidspunkt at vide, at jeg skulle indstille mig på at sende statisterne hjem og vi skulle lave scenen en anden dag... NNNNEEEJ!!!!

Heldigvis blev det ikke sådan. Optagelserne kom i kassen og produktionen gik kun en time i overtid.

Alternativet kunne jo så have været, at denne scene skulle flyttes til en anden dag. Dette ville jo så resultere i at andre scener skulle flyttes. I dette tilfælde var man jo også afhængig af at kunne filmen i kirken, dette skulle jo også passe ind... samtidig med at produktionen kun var på kort visit i Hvide Sande.

Det korte af det lange er, at når der sker justeringer i tidsplaner er det oftest ikke fordi produktionen er uprofessionel, faktisk det modsatte. Filmfolk i Danmark er faktisk dygtige på netop dette område, men man kan bare ikke forudse alle tænkelige scenarier. Det er også det der gør at filmarbejde er en MEGET spændende arbejdsplads ;-)

Så når statistkoordinatoren ringer og fortæller at du ikke længere kan være med den 9. men om du kan den 13. er det ikke for at genere dig, og heller ikke hvis tidspunktet ændre sig eller hvis du skal møde på en anden adresse. Ændringer er irriterende for alle i produktionen, men filmen skal laves og scenerne skal i kassen. Dem der har været med på større produktioner får indblik i hvorfor det er dyrt at lave film.

Selv om tingene kan forekomme hovedrystende til tider, så er der en grund i den sidste ende.

Tak fordi du læste ;-)


Mvh
Tommy Duus

Caster og Statistkoordinator

Ingen kommentarer:

Send en kommentar