søndag den 7. december 2014

Fordele og ulemper ved CastSelv?

Vi stillede dette spørgsmål til vores brugere og medlemmer i forbindelse med vores julekonkurrence og svarene var aldeles opløftende. Svar der i den grad bekræfter os i, at CastSelv er vejen frem og at vi har set rigtigt i forhold til at anvende det som værktøj. Ikke kun fra Casterens perspektiv er det meget anvendeligt, men også fra brugeren i den anden ende.

Yvonne Andersen fra Vejle udlever sine ambitioner via CastSelv: Klik på billedet og lær Yvonne at kende


Praktiske fordele (Tid/ fleksibilitet): 
Du kan gøre det selv, selv. De fleste i dag har videokamera i en eller anden enhed, Webcam, mobil eller tablet.
Du kan gøre det hvor du er... også hjemmefra, på skolen eller arbejde?
Du kan gøre det hvornår det passer ind (Inden for deadline)
Du kan med et snuptag komme i betragtning til roller i den anden ende af landet... ja faktisk hele verden?!
Du kan tage det om, indtil du er tilfreds!
Du får kameratræning og bliver fortrolig med at skulle præstere.
Du bliver bedre til at evaluere dine egne præstationer.

Økonomiske fordele: 
Du sparer udgiften på at skulle til casting. Om det så "Bare" er med bussen, er der penge at hente hver gang du ikke skal ud af døren.
Du skal ikke tage ferie fridage eller tage fra fra arbejde eller studie. Ingen tabt arbejdsfortjeneste på at tage til casting.
Du kaldes kun til fysisk casting, hvis der er bud efter dig ,-)

Ulempe:
Der er kun en, men dog en væsentlig en af slagsen. Med CastSelv møder du jo ikke personligt op. Det personlige møde kan ikke erstattes. Men når muligheden for det personlige møde ikke er til stede i første omgang, er CastSelv absolut bedste alternativ.

HUSK På: CastSelv er for det meste et pre-casting værktøj. Dvs. det erstatter ikke den fysiske casting (Altid) I stedet for at vi som castere har 200 til fysisk casting, bruger vi videoerne til at frasortere alle dem vi ikke behøver at bruge mere tid på. Så kan vi koncentrere os om de 30 som vi kan se i rollerne. Det vil med andre ord også sige, at har du lavet en CastSelv og efterfølgende kaldes til casting... så er din sandsynlighed for at lande rollen også større, end hvis du ikke havde ;-)

Mvh
Tommy Duus

Caster og branchevejleder

www.dask-online.dk 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar