fredag den 16. januar 2015

Den største fejl i verden mange begår til optagelsesprøverne til skuespillerskolerne

Ja, der er en fejl som mange begår år efter år. Det er en klassiker. Men det er nok den fejl som udskiller fårene fra bukkene. Forberedelsen.

Men du er jo forberedt ikke?

I skrivende stund er optagelsesprøverne i fuld gang, og mange er allerede kommet ud på den anden side og er åndet lettet op. "Det er overstået, det gik jo godt". "Det var slet ikke så slemt, men nu var jeg jo også godt forberedt".

Nu bliver det spændende om du da kommer videre til 2. prøven... og her kommer fejlen.

Alt for mange venter med at forberede 2. prøven, før de ved om de er gået videre eller ej. Hvorfor bruge unødig tid på noget, hvis du alligevel ikke går videre???! Men i disse processer spilder du aldrig din tid. Du kan altid bruge denne viden til noget, om ikke andet så til næste år. For du opgiver da ikke fordi du får et afslag vel!?

2. prøven skal forberedes NU, inden du ved om du er købt eller solgt. Det er meget vel det der kan være afgørende for om du kommer videre eller ej.

Hvis du venter, har du så kort tid til at forberede dig at du ikke føler dig forberedt... Hvor lang tid brugte du på at forberede din førsteprøve? Men din 2. prøve er jo mindst ligeså vigtig? Altså hvis du vil ind på skuespillerskolen.

Og husk! Næste års optagelsesprøve kan du ligesågodt starte med at forberede, så snart du ved at du ikke kommer videre.

Kun hvis du tager det seriøst, tager de dig seriøst. Dovenskab har ikke fået nogen ind på skolerne.

På med handskerne... kom så ;-)


Mvh
Tommy Duus

Caster og Branchevejleder

http://www.dask-online.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar